Når en virksomhed køber et anlægsaktiv, skal det indregnes i virksomhedens regnskab som en værdi.

Der skal afskrives på aktivet, så det passer med aktivets levetid. Eksempelvis vil en computer have kortere levetid end en bil og derfor afskrives hurtigere.

Tre måder at afskrive på; lineær, degressiv og progressiv

• Lineære afskrivninger er den mest anvendte metode og består i at man afskriver lige store dele over en årrække
• Degressiv vil sige, at afskrivningen falder over tid
• Progressiv vil sige at afskrivningen stiger over tiden

Grunden til at der skal afskrives på aktiver er, at den reelle værdi af aktivet dermed vil passe med det, der er indregnet i regnskabet – det giver altså et korrekt billede af virksomhedens værdi som helhed.

Der er normalt en lang afskrivningsperiode på immaterielle aktiver – dog kan man komme ud for, som set under finanskrisen, at en virksomheds goodwill forsvinder og derfor bliver nedskrevet til nul.

Immaterielle anlægsaktiver er aktiver som er skaffet til brug i virksomheden, uden de er fysiske eller finansielle. Eksempler på disse kan være goodwill, varemærker, patenter, mv.
 

Aktiver er virksomhedens formue.

Aktiverne udgøres af alt det, som virksomheden har af værdi. Det kan f.eks. være penge, materialer, varelager og tilgodehavender.

En oversigt over aktiverne viser derfor, hvor virksomheden har anbragt sine penge. En revisor vil kalde det for ’virksomhedens pengeanbringelser’.

Aktiverne opdeles i anlægs- og omsætningsaktiver.

Omsætningsaktiver

er er et aktiv, som en virksomhed forventer at have realiseret, videresolgt eller forbrugt inden for ét år.

Anlægsaktiver

er værdier, der er aktuelle i lang tid i en virksomhed – det er det, der er blevet investeret i virksomheden.

Man deler dem ofte op i materielle, immaterielle og finansielle aktiver. Man laver denne inddeling, da der er forskel på hvordan de skal opgøres og indregnes i regnskabet.

Materielle anlægsaktiver

kan f.eks. være maskiner (computer, kopimaskine, symaskine…) eller bygninger.

Immaterielle anlægsaktiver

er aktiver som er skaffet til brug i virksomheden, uden de er fysiske eller finansielle. Eksempler på disse kan være goodwill, varemærker, patenter, mv.

Finansielle anlægsaktiver

Den tredje form for anlægsaktiver er de finansielle. Finansielle anlægsaktiver kan være diverse former for værdipapirer, kapitalandele samt lånetyper til dattervirksomheder – generelt pengemæssige aktiver.
Finansielle anlægsaktiver har som udgangspunkt en løbetid på minimum et år.

Bogføring af anlægsaktiver

Når du skal bogføre dit anlægsaktiv, skal det bogføres ind under aktiverne i balancen med hele beløbet. Derefter afskriver du i både balancen og resultatopgørelsen, enten måned for måned eller på årsbasis, indtil aktivet er helt afskrevet. På den måde bliver værdien fordelt over en periode og hele tiden ajourført.

Finansielle aktiver behandles normalt ikke med almindelige afskrivningsregler, eftersom værdien af en finansiel investering ikke nødvendigvis falder over tid.

Aktiver og passiver udtrykker sammen en balance (aktiver minus passiver). En balance er dermed en opgørelse over virksomhedens aktiver og passiver på et givent tidspunkt. Det er også det, der fremgår af skemaet, der beskriver debet og kredit:

Balancen viser virksomhedens:

• Aktiver
• Passiver
• Egenkapital

Værdiansættelsen af aktiverne kan i stort omfang være behæftet med skøn, og balancesummen vil være afhængig af den valgte værdiansættelse af aktiverne.

Bogføring er grundlaget for din økonomistyring.

Din bogføring er det redskab, du anvender til at samle og systematisere dine regnskabsbilag. For hver eneste økonomisk transaktion er der et regnskabsbilag. Bogføring er dit system for, hvordan du opsamler og systematisere dine regnskabsbilag. Din bogføring er også grundlaget for, at du altid kan have et overblik over, hvordan din økonomi ser ud lige nu.

Bogføringen giver dig også et overblik over virksomhedens likviditet. Når du bogfører, bør du anvende den metode, der hedder ’Det dobbelte bogholderi’. Det kan du læse mere om andet sted i wikien.

Du kan lave din bogføring i et excel-ark, eller du kan anvende et bogføringssystem.

’Debet’ og ’kredit’ er regnskabstekniske betegnelser, der anvendes når du bogfører.

For at kunne anvende debet og kredit korrekt, skal du vide, hvilke konti der er debetkonti og hvilke der er kreditkonti.

Det kan du se her:

Debet anvendes, når en debetkonto tilskrives penge.

Skal man fjerne penge fra en debetkonto, skal man ved en debetkonto kreditere beløbet.

Kredit anvendes for en kreditkonto, der tilskrives penge.

Skal man fjerne penge fra en kredit-konto, skal man derfor ved en kreditkonto debitere beløbet.

Eksempel på debet og kredit i bogføringen

Du køber maling for 400 kr., og kassen betaler.

Du skal nu postere på to konti: ’Kasse’ og ’Lager’.

’Kassen’ repræsenterer virksomhedens kontantbeholdning. Den er derfor et aktiv, og dermed en debet-konto.

Skal man mindske kontoen som i dette tilfælde, hvor man bruger af kassen, skal man derfor kreditere (se tabellen ovenfor).

’Lager’ er ligeledes en aktiv-konto, da materialerne udgør en værdi i virksomheden. Da der ved køb af materialer sker en værdiforøgelse af virksomhedens lagerbeholdning, skal kontoen ’Lager’ derfor debiteres. 

Hvis momsen skal med, ser det lidt anerledes ud.

Når momsen skal med i posteringerne, bliver bogføringen således:

Der er gået 500 kr. ud af kassen (kredit). Pengene er posteret som en udgift på kontoen ’Materialer’ (400 kr. debet) og momsbeløbet er posteret som et tilgodehavende på kontoen købsmoms (100 kr. debet).

Betegnelserne debet og kredit er en del af det system, der hedder ’Det Dobbelte Bogholderi’. Det lyder eksotisk, men i virkeligheden handler det bare om, at du altid skal postere (anbringe) et bilag i både debet og kredit, således at posteringen går i 0.

Det dobbelte bogholderis princip indebærer derfor, at enhver økonomisk transaktion udløser minimum to posteringer i regnskabet: en debitering og en kreditering.

Hvis man f.eks. køber en vare kontant og lægger den på lager, vil man således skulle debitere lager (tilgang til aktivkonto) og kreditere kasse (afgang fra aktivkonto).

Det er i denne sammenhæng ikke af betydning, om debet- og kreditbeløbene er fordelt over lige mange konti. Det, det handler om, er, at når regnskabet betragtes som en helhed, skal summen af saldi for alle kredit-kolonner være lig summen af saldi for alle debet-kolonner.

Uanset hvor mange transaktioner der er bogført, vil der altid være angivet lige meget i debet og kredit. Det er nøglen til magien i det dobbelte bogholderi: at summen af alle debetkolonner giver samme resultat som summen af alle kreditkolonner. Hvis dette ikke er tilfældet, er der fejl i bogføringen.

I det dobbelte bogholderi er der således en indbyggede kontrol i kraft af, at alle debetsaldi skal summere til det samme som alle kreditsaldi. Gør de ikke det, er der fejl i bogholderiet. Der er altså en indbygget kontrol i systemet.

­

­­Model: Marianne Zander Svenningsen, Zander Advice

Trivia fra Wiki:

Det dobbelte bogholderi er en metode der stammer fra Italien, hvor den blev udviklet af købmænd og bankierer.

Den ældste beskrivelse af det dobbelte bogholderis metode finder man i en bog, som den italienske franciskanermunk Luca Pacioli skrev i 1494. Den har titlen Summa de arithmetica, geometrica, proportioni et proportionalita.

Pacioli beskriver det dobbelte bogholderis metode som noget, der er kendt i forvejen, og man har da også fundet eksempler på bogholderi efter det dobbelte bogholderis metode tilbage fra begyndelsen af det 13. århundrede.

Paciolis bog gennemgår, hvordan man effektivt regner med de nye tal – arabertallene, der netop på dette tidspunkt var ved at blive indført i Europa. Da megen regning er knyttet til bogholderi, har han fundet det passende samtidig at medtage en udførlig beskrivelse af det dobbelte bogholderis metode, som på det tidspunkt var så gennemprøvet, at der siden kun er sket mindre ændringer.

Egenkapitalen er et udtryk for virksomhedens eller selskabets værdi.

Egenkapitalen finde groft sagt ved at tage summen af aktiver minus summen af forpligtelser. Forpligtelser udgøres af hensættelser og gæld.

Egenkapitalen består af forskellige dele, der bliver opgjort hvert år i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet. Der udarbejdes en såkaldt egenkapitalopgørelse.

Egenkapitalen, der er en del af balancen, forøges med den del af årets overskud, der ikke udbetales til anpartshaverne eller aktionærerne. På samme måde vil egenkapitalen blive formindsket, hvis virksomheden ender ud med et negativt resultat for regnskabsåret.

Resultatopgørelsen giver derfor et overblik over indtægter og omkostninger i regnskabsåret, mens balancen giver et overblik over virksomhedens samlede værdi igennem alle årene på et givent tidspunkt (årsafslutningsdatoen).

Udgangspunktet for det dobbelte bogholderi er, at økonomiske transaktioner opdeles efter deres natur i en række arter, som hver især posteres på en konto. Det betyder, at du bogfører indtægter og udgifter på en række konti, der er systematiseret efter hvilken type udgift eller indtægt, kontoen repræsenterer i virksomheden.  (læs mere i opslagene om ’Det dobbelte bogholderi’ samt ’Debet og kredit’.

For at skabe system og overblik over dine konti, laver du en kontoplan. Du vælger selv, hvilket numre dine konti skal have – og for enkelthedens skyld bør du vælge en simple og fortløbende rækkefølge. Der er ikke noget krav om, at der skal være et bestemt antal konti – det afhænger af den konkrete situation og den enkelte virksomhed.

Alle dine bogføringskonti samlet vil være det, man kalder for en kontoplan.

Alle konti i din kontoplan hører til en af de fem hovedgrupper i regnskabet:

Omkostninger: Indeværende års forbrug

Indtægter: Indeværende års indtægter

Aktiver: Penge, tilgodehavender, lagre, maskiner, bygninger m.v. som du har rådighed over.

Passiver: Gæld til fremmede og til ejere (egenkapitalen)

Egenkapital: Værdien af den del af firmaets aktiver, som ikke er finansieret af fremmedkapital

Hver konto er delt i en debet- og en kreditside, der føres således:

Tilgang til aktiv- eller udgiftskonti posteres i debetsiden, mens afgang føres i kreditsiden.

Tilgang til passiv- eller indtægtskonti posteres i kreditsiden, mens afgang føres i debetsiden.

Saldoen på en konto finder man ved at summere alle posteringerne i henholdsvis debet og kredit og trække den mindste sum fra den største. Saldoen er den herved fremkomne rest.

Du kan downloade eksempel på en kontoplan i download-boksen her på siden.

Kunstnermoms er en moms, der kan anvendes på visse originale kunstværker, -produktioner og ydelser.

En del studerende på de kunstneriske uddannelser har brug for at registrere deres virksomhed med CVR-nummer. Derfor kan du møde studerende, der behov for viden om de momsregler, der gælder for den type kunstnerisk virksomhed, som den studerende har. Reglerne for momsregistrering og lønsumsafgift er en del af det, man har brug for at vide, når man registrere en virksomhed.

Læs mere om moms, kunstnermoms og lønsumsafgift i CAKIs Miniguide her.

Likviditet er et udtryk for virksomhedens økonomiske tilstand og beskriver, hvorvidt virksomheden er i stand til at betale sine kortfristede gældsforpligtelser (udgifter).

Det vil sige, at likviditet beskriver, hvor meget kapital en virksomhed har – det er forholdet mellem omsætningsaktiver og den kortfristede gæld. Omsætningsaktiver er pengebeholdning og andet i virksomheden, der kan omsættes til penge.

Likviditet bruges også til at beskrive et markedet som hhv. købers marked eller sælgers marked. Når der er høj likviditet på et marked, er varer lette at omsætte, og der vil typisk være en lille prisforskel i forhold til de forskellige sælgere på markedet. Dette kaldes for sælgers marked. Omvendt benævnes et marked med lav likviditet som købers marked. Her vil sælger som regel have svært ved at opnå en højere pris på sine varer.

En del studerende på de kunstneriske uddannelser har brug for at registrere deres virksomhed med CVR-nummer. Derfor kan du møde studerende, der behov for viden om de momsregler, der gælder for den type kunstnerisk virksomhed, som den studerende har. Reglerne for momsregistrering og lønsumsafgift er en del af det, man har brug for at vide, når man registrerer en virksomhed.

Læs mere om moms, kunstnermoms og lønsumsafgift i CAKIs Miniguide her.

Passiverne viser virksomhedens kapitalfremskaffelse, dvs. hvordan virksomheden er finansieret. Ved en virksomhedens passiver forstår man dermed alt det, der finansierer aktiverne, herunder bl.a. egenkapital, kassekredit, varekreditorer og langvarige lån.

Passiverne opdeles i egenkapital, hensættelser og gæld.

Egenkapitalen fremkommer som forskellen mellem aktivernes værdi minus gæld og hensættelser.

Den samlede gæld omfatter gæld, hensættelser og eventualforpligtelser.

En eventualforpligtelse er en eller flere omkostninger der ikke er blevet afholdt endnu, og ikke allerede er indregnet i regnskabet. Det vil sige at det endnu ikke en forpligtelse for virksomheden, og derfor ikke sikkert det er noget virksomheden kommer til at betale.

Eventualforpligtelser fremgår ikke af balancen.

EKSEMPEL:

Et regnskab er en oversigt over de økonomiske aktiviteter, der har været i en virksomhed eller et projekt. Et regnskab er en rapport der beskriver, hvordan det er gået virksomheden i en afgrænset og afsluttet periode. I din virksomhed skal du altid lave et årsregnskab i forbindelse med at du skal afgive oplysninger til Skat. Det kan også være en idé at lave halvårsregnskab eller kvartalsregnskab for din virksomhed. Regnskabet laves på baggrund af bogføringen.

Lovkrav

Hvis du har en virksomhed, er det årsregnskabet der viser alle de økonomiske aktiviteter, virksomheden har haft i løbet af året.

Regnskabstyper

Der findes en række forskellige regnskabstyper:

Interne regnskaber: Perioderegnskab og Årsregnskab

Eksterne regnskaber: Kvartalsregnskab, Halvårsregnskab og Årsregnskab

Skatteregnskab

Momsregnskab

Det er en god idé at sætte din økonomistyring i system og få etableret rutiner for din bogføring og din udarbejdelse af regnskaber.

På den måde bevarer du løbende overblikket over økonomien i din virksomhed eller dit projekt.

Ved at have faste rutiner sørger du også for, at tingene bliver gjort. Mange har en tendens til at udsætte bogføring, momsregnskab m.m. til sidste øjeblik. Det er en dårlig idé af flere grunde, som du sikkert allerede kender. Sørg derfor for løbende at opdatere dit regnskab på baggrund af din bogføring – gerne én gang om måneden.

Det regnskabssystem, som du anvender, angiver din praksis for, hvordan du udskriver faktura, bogføre udgifter, afregner moms, laver årsregnskab m.v.

Regnskabssystemet kan være dit eget, som du selv har udformet og løbende opdaterer og vedligeholder, eller det kan være et, som du har betalt for. F.eks. et online regnskabsprogram, som du selv anvender, eller måske har du hyret en bogholder, der gør arbejdet for dig.

Dit regnskabssystem bør stemme overens med aktiviteterne i din virksomhed eller dit projekt, og skal dække netop dit behov. Derfor kan det også være alt fra et Excel-ark til et regnskabssystem, som du har købt eller har abonnement på.

Når du vælger regnskabssystem, giver det derfor mening, at du prøver dig frem og gør dig erfaringer med de forskellige måder, der er at arbejde med økonomistyring på, så du på baggrund af dine erfaringer kan beslutte, hvad der fungerer for dig.

En resultatopgørelse er en opgørelse over en periodes resultat – dvs. indtjening i en afgrænset periode.

Indtægter og omkostninger udtrykker resultatet af driftsregnskabet (indtægter minus omkostninger) for den igangværende periode. Det kan du også se i skemaet, der beskriver debet og kredit:

Resultatopgørelsen viser virksomhedens:

• Indtægter
• Udgifter
• Over-/underskud

Hvordan du opstiller resultatopgørelsen og hvilken betegnelser, du anvender, vil være bestemt af, hvilken type aktiviteter du har i din virksomhed.

EKSEMPEL:

Som underviser kan du være ude for, at de studerende har spørgsmål vedr. beskatning i deres kunstneriske praksis eller virksomhed. Det gælder både hvis du har et CVR-nummer og hvis du arbejder uden CVR-nummer.

Som selvstændig inden for de kunstneriske fag er der sandsynlighed for, at du kommer til både at have A-indkomst og B-indkomst, at skulle betale A såvel som B-skat, og måske kommer du også til at betale virksomhedsskat eller udbytteskat. Alt det kan du læse om i CAKIs Miniguide til skat her.