Styrket internationalisering på de kunstneriske uddannelser


 

Fælles indsats for styrket internationalisering

InterArt er en arbejdsgruppe nedsat af Kulturministeriet i 2019, som repræsenterer de syv videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under ministeriet. InterArt har til formål at udvikle og iværksætte fælles initiativer for kompetence- og kapacitetsopbygning til understøttelse af institutionernes strategiske arbejde med internationalisering. InterArts hovedopgave er at opbygge og dele relevant viden inden for internationalisering, der skal medvirke til et generelt kompetenceløft inden for det internationale område som en fælles indsats for de videregående kunstneriske uddannelser.
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium varetager det ledelsesmæssige ansvar for samarbejdet.

Repræsentantskab og samarbejde

Udover egne indsatser blandt de kunstneriske uddannelsesinstitutioner fungerer InterArt som referencegruppe og vejledende organ, både internt blandt medlemsinstitutionerne og udadtil i relation til ministerier og referencegrupper. InterArt fungerer tilsvarende som sektorrepræsentant for Kulturministeriets kunstneriske uddannelsesinstitutioner og indgår i den forbindelse i samarbejder og dialogmøder med relevante styrelser samt referencegrupper i uddannelsessektoren.

Igangsatte initiativer

InterArt har siden indsatsen påbegyndtes i 2019 gennemført en kortlægning af internationalisering på skolerne og igangsat initiativer inden for bl.a. politik- og strategiudvikling, rekruttering og profilering, interkulturel kompetenceudvikling samt internationalisering og etik.

Arbejdsgruppens indsats har skabt grundlag for drøftelser vedrørende tværgående problemstillinger i relation til internationalisering på kunstskolerne. Det gavner institutionernes arbejde inden for det internationale område at have udviklet et forum til videndeling inden for deltagelse i internationale uddannelsesprogrammer samt generel strategi- og politikudvikling i relation til temaer som internationalisering, mangfoldighed, inklusion, bæredygtighed og etik.

Arbejdsgruppen evaluerer og aktualiserer løbende igangsatte og nye indsatser inden for området.

 

Internationalisering som grundvilkår for kunstneriske uddannelser

Samtlige ledelser på de syv uddannelsesinstitutioner slår fast, at internationalisering i dag er et grundvilkår. Institutionerne eksisterer i stigende grad i en global verden, hvor internationalisering er en nødvendighed for uddannelsernes fortsatte relevans. Det er ikke muligt at tænke kunstnerisk uddannelse alene ud fra et nationalt perspektiv, og globalt udsyn er derfor et afgørende element for uddannelsesinstitutionernes eksistensberettigelse.

”Tidligere var det et strategisk greb – nu er det et vilkår i en global verden – internationalisering er blevet en form for normalisering […] vores skole er en del af verden.”

”Vi er nødt til at have en international komponent, hvis vi ønsker at udvikle dansk musikliv og samtidig være relevante i verden.”

Den tydelige sammenhæng mellem internationalisering og den faglige kvalitet af undervisning og fagmiljøer er ifølge institutionsledelserne en af årsagerne til nødvendigheden af et globalt udsyn. International konkurrence stiller høje krav og inspirerer undervisere og ansatte på de danske institutioner til at udvikle deres kompetencer for at være i stand til at levere undervisning i topklasse set fra et internationalt perspektiv. Vellykkede samarbejder med internationalt anerkendte skoler og aktører kræver et uddannelsesniveau og en talentmasse, der kun kan skabes i et internationalt miljø.

”International konkurrence gør, at niveauet bliver højere. For undervisere gælder det også, at de skal steppe op og udvikle sig fagligt. Vi anerkender, at Danmark er et lille land, og derfor må vi orientere os internationalt. Det at arbejde med de bedste er en målsætning, vi tager seriøst …”

”Talentmassen skal komme fra andre lande, og vi har ikke nok i Danmark. Internationalisering skal være med til at bringe kvalitet ind i fagmiljøet.”

En anden og relateret årsag til nødvendigheden af internationalisering er, at de studerendes arbejdsplads ikke længere begrænser sig til Danmark. Studerende skal kunne indgå i samarbejdsrelationer på et globalt plan. Ydermere er arbejdslivet efter endt studie for langt de fleste dimittender ikke en traditionel fast fuldtidsstilling, men består af projekter, midlertidige ansættelser og deltidsansættelser, hvor kontakt til forskellige kunstmiljøer og netværk samt kompetencer inden for entreprenørskab er essentielle faktorer for ansættelse og succes med egne projekter. Internationalisering er derfor en central komponent for de studerende til at udvide deres personlige netværk og skabe fremtidige jobmuligheder.

”Det er en kæmpe fordel at komme ind i et internationalt miljø som studerende, og det åbner for omverdenen, og man får skabt et godt netværk, man kan trække på senere.”

”Man får nogle grundlæggende værdier med, der handler om, hvordan man interagerer med andre og deltager i internationale konkurrencer og får samarbejdet på kryds og tværs.”


 

Dilemmaer og balancer

I arbejdet med internationalisering oplever uddannelsesinstitutionerne dilemmaer og balancer, der præger forholdet til omverdenen, samspillet mellem institutionerne og institutionernes egen profil. I hverdagen er det ofte et spørgsmål om både-og fremfor et enten-eller. Nogle af hovedtemaerne kan opstilles i relation til hinanden som nedenfor:

Et af de temaer, der fremstår tydeligst vedrørende institutionernes øget fokus på internationalisering, er øvelsen i at orientere sig både nationalt og internationalt. Dette bliver ofte forstået som et modsætningsforhold og en vanskelig balancegang, der dels griber ind i institutionens selvopfattelse og dels i måden hvorpå, der kommunikeres til omgivelserne.

”Vi erklærer udadtil, at vi er en dansk uddannelsesinstitution, og sproget er dansk – vores kerneopgave er at uddanne til et dansk musikarbejdsmarked, men samtidig skal vi have blikket for det internationale.”

Et andet gennemgående tema er den diskrepans, der eksisterer mellem ressourcer og ambitioner. Der er ofte forventninger til internationaliseringsindsatser, som ikke stemmer overens med, hvad der reelt er tid og ressourcer til at realisere i organisationen. Internationalisering er sjældent et enkelt initiativ, men hviler på ændringer og opbakning i hele organisationen. Hvis man f.eks. ønsker en øget underviserudveksling, skal ledelsen tage stilling til strategiske overvejelser og stille ressourcer til rådighed, administrativt personale skal forvalte midler og udøve vejledning og koordinering, faggrupper skal pleje netværk og etablere gensidigt ønske om faglig udvikling og besøg, og individuelle undervisere skal planlægge fagligt indhold og ikke mindst gennemføre udvekslingen, der ofte kræver en ekstra arbejdsindsats. For at skabe forandringer af den nødvendige faglige, administrative og strategiske kvalitet er man nødsaget til at se indsatser i et organisk perspektiv og understøtte alle de nødvendige led i hele organisationen.

Ambitioner og ressourcer er også beslægtet med andre essentielle dilemmaer. Balancen mellem det elitære og det egalitære er en stillingtagen til, hvornår og i hvor høj grad det er muligt for institutionerne at investere i styrkeområder og tiltrække de globalt bedste studerende på bekostning af en mere bred fødekædeindsats. At udbyde uddannelse i verdensklasse kræver fokuseret investering overlængere tid og et studiemiljø med en stor andel af internationale studerende og undervisere.

”Hvis vi skal drive eliteuddannelse, så skal vi åbne os op og have mange internationale studerende.”

”Hvis vi gerne vil være verdensklasse, så kræver det et verdensklassefokus.”

Balancer og dilemmaer omhandler også selve samarbejdet i InterArt. Flere af institutionerne konkurrerer om de samme studerende og skal derfor formå at positionere sig i forhold til de øvrige institutioner, samtidig med at de indbyrdes skal indgå i samarbejdende netværk og projekter. Internationalisering er et konkurrenceparameter, der også kendetegner internationale samarbejder, men grundet den relativ lille fødekæde inden for landets grænser kan konkurrencen være benhård på et nationalt plan.


 

Forudsætninger og indsatsområder

Blandt institutionerne er der bred enighed om, at det som udgangspunkt giver mening at samle ressourcerne med respekt for forskellighed, størrelse og erfaringsgrundlag, og at der eksisterer et potentiale for at samarbejde om en række forskellige indsatsområder med relevans for internationaliseringsarbejdet.

For at imødekomme de udfordringer, der eksisterer i institutionernes indbyrdes samarbejde, blev der i december 2019 nedskrevet en fælles forståelse for forudsætninger og indsatsområder som grundlag for InterArts arbejde i de kommende tre år. Der er en klar forventning i InterArt om at etablere og opretholde de fælles forudsætninger samt en bevidsthed om nødvendigheden i løbende at aktualisere indsatsområder og aktiviteter.

Forudsætninger
    • Fælles vision om internationalisering på tværs af institutionerne
    • Fælles strategiske indsatsområder inden for internationalisering
    • Gode relationer på tværs af institutionerne
    • Strukturer, der understøtter samarbejdet
    • Tilstrækkelige ressourcer i form af tid og økonomi
    • Udgangspunkt i konkrete fælles initiativer og projekter
    • Vilje til at ville samarbejde
    • Mere direkte involvering af undervisere og studerende
Tema for indsatsområder
    • Trivsel for internationale studerende
    • Studiekulturer
    • Interkulturelle kompetencer
    • Internationale netværk, samarbejdsaftaler og værtskaber
    • Branding
    • Udveksling for undervisere og studerende
    • Erasmus+ administration og fundraising
    • Distance Learning-teknologi
    • Strategiudvikling
    • Sprogpolitik
    • Internationalisering og FN’s verdensmål
    • Formidling af formål for internationalisering internt og til institutionernes omgivelser

 

Arbejdsform og rolle

InterArt vil afholde fire arbejdsgruppemøder årligt for løbende at evaluere og aktualisere igangsatte og nye indsatser. Herudover planlægger arbejdsgruppen også at afholde et årligt seminar i december, hvor medlemmerne sammen med andre relevante deltagere evaluerer arbejdsgruppens overordnede arbejde og drøfter det kommende års opgaver. Den daglige koordinering af nye og løbende opgaver varetages af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i form af en arbejdsgruppekoordinator.

Ud over egne indsatser, der skal medvirke til et generelt kompetenceløft blandt de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, fungerer InterArt som referencegruppe og vejledende organ internt blandt medlemsinstitutionerne og udadtil i relation til ministerier og lignende referencegrupper i uddannelsessektoren.


 

Styregruppe for internationalisering (INTER ART)
  • Det Kgl. Danske Musikkonservatorium: Marianne Løkke Jakobsen (tovholder)
  • Den Danske Filmskole: Karen Nørøxe
  • Den Danske Scenekunstskole: Marie Groth
  • Det Kgl. Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne: Emil Leth Meilvang
  • Det Jyske Musikkonservatorium: Keld Hosbond
  • Rytmisk Musikkonservatorium: Morten Tandrup
  • Syddansk Musikkonservatorium: Jesper Asp

Kontakt InterArt international@dkdm.dk