Iscenesat

Et tværfagligt samarbejde mellem en production designer, en danser og en produktionstekniker resulterede i en ny, innovativ måde at iscenesætte et traditionelt kunsthåndværk. 

Formål

At give publikum en oplevelse der rækker ud over den traditionelle måde at udstille kunsthåndværker-produkter på.

Projektbeskrivelse

Med udgangspunkt i tekstildesigner, Maj Persdatters, vægtæppe ”Haven”, giver designstuderende Sine Kristenensen et bud på en udstillingsform, hvor kunsthåndværkeren tænker ud over gængse faggrænser. Her bruges filmmediet til at formidle kunsthåndværket for beskueren. Det færdige projekt er et parallel produkt til tæppet (i denne sammenhæng, en film som giver et bud på historien om tæppet) samt udstillingskoncept af film og tæppe.

Filmen fortæller om en handlingslammet mand, som gennem inspiration fra tæppet bevæger sig ind i en anden sindstilstand. Værket tilbyder således en ekstra dimension for publikum – en fortælling om det univers; de mennesker og rum som tæppet kunne være en del af.

Refleksion over det tværfaglige samarbejde

”Det har været en enorm udfordring (og lærerigt), at skulle veksle mellem rollen som production designer og samtidig holde sammen på trådene som projektleder. Det tværfaglige samarbejde har været en tusind gange mere effektiv arbejdsform.

Med udgangspunkt i rummet og en løs skitse til storyboard, tog Simon (Danser) over og udviklede karakterens bevægelsesmønstre. Samtidig diskuterede vi og rettede i storyboard med Mette (Film-TV produktionstekniker), som under optagelserne skulle søge ind i rummet og karakteren med sit kamera.”

Projektet blev støttet af CAKI med 14.500 kr.

Projektgruppe:

Sine Kristiansen, Production design, Danmarks Designskole

Simon Beyer-Pedersen, Danser, Skolen for moderne dans

Mette Kristensen, Film-tv produktionstekniker, Medieskolen Viborg

Kontakt

Sine Kristiansen

25751449

sikri@student.dkds.dk