CAKI miniguide om virksomhedsformer

Der findes flere forskellige typer af virksomhedsformer, der hver især har både fordele og ulemper. Det vigtigste er, at den type du vælger passer til dig og det du laver i virksomheden. Det kan derfor være en god idé at starte med at spørge dig selv, hvad din virksomhed skal kunne gøre for dig.

Det er nemt og hurtigt at registre en virksomhed og få et CVR-nummer I Erhvervsstyrelsen. Det gøres online og tager ca. 15 min, når du ved, hvilken virksomhedstype du gerne vil registrere. Hvis du skal åben et kapitalselskab, skal du også sørge for at have de påkrævede dokumenter klar. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.virk.dk kan du læse mere om, hvilke typer dokumenter der er krævet til hvilke type virksomhed. Du kan også læse om det på de følgende sider.

CVR-nummer
Alle personer i Danmark har et CPR-nummer, der fungerer som vores personlige identifikationsnummer. Når du registrerer en virksomhed, får du et CVR-nummer, der er virksomhedens identifikationsnummer.

På de næste sider får du et overbliv over de mest almindelige virksomhedsformer i Danmark.

Det drejer sig om de personligt ejede virksomheder:

  • Personligt ejet mindre virksomhed
  • Enkelmandsvirksomhed
  • Interessentskab

samt selskabsformerne:

  • Iværksætterselskab (ophører pr. april 2019!)
  • Anpartsselskab
  • Aktieselskab

Dette dokument er udarbejdet i oktober 2018. Hvis du anvender det på et senere tidspunkt anbefaler vi, at du tjekker med Erhvervsstyrelsen, at der ikke er noget, der har ændret sig i mellemtiden.

Pernille Skov, CAKI, Oktober 2018

 

PERSONLIGT EJET MINDRE VIRKSOMHED / SOLE PROPRIETER – SMALL BUSINESS (PMV)

En personligt ejet mindre virksomhed er en virksomhed med kun én ejer. En PMV er en mulighed, hvis du vil køre en deltids- eller fritidsbeskæftigelse med overskud for øje og har en omsætning på under 50.000 kr. om året. En PMV betaler ikke moms eller andre afgifter.

Du skal have et dansk CVR-nummer for at kunne registrere din PMV. Du kan kun registrere én PMV, og registreringen skal fornys hvert tredje år. Det er gratis at registrere en PMV.

EJERFORHOLD

Kun én ejer

EJERBESLUTNINGER

Træffes af ejeren alene

LEDELSE

Ingen lovkrav

HÆFTELSE

Personlig og ubegrænset

KAPITAL

Ingen lovkrav

BOGFØRING

Ja

ÅRSRAPPORT

Nej

SKAT

Personskattereglerne.

LOVE & REGLER

Bogføringsloven

Lidt om personligt ejet mindre virksomhed som en virksomhedsform

Hvis du har en omsætning under 50.000 kr. kan du vælge at registrere din virksomhed som en personligt ejet mindre virksomhed (PMV). En PMV er bl.a. en mulighed, hvis du vil køre en deltids- eller fritidsbeskæftigelse med overskud for øje (journalistisk virksomhed, foredrag, tøjdesign, etc.) i form af en virksomhed.

En personligt ejet mindre virksomhed er ejet af dig personligt og ikke har andre ejere end dig.

Som ejer handler du på din virksomheds vegne over for omverdenen. Du må gerne give andre fuldmagt (tilladelse) til også at handle på din virksomheds vegne – f.eks. hæve på virksomhedens bankkonto eller indgå aftaler for virksomheden.

Din virksomhed er ikke forpligtet til at have en direktion eller bestyrelse.

En PMV er identisk med sin ejer, og det betyder, at virksomhedens gæld og andre forpligtelser er ejerens. Som ejer hæfter du dermed for, at din virksomhed opfylder sine forpligtelser over for andre, f.eks. betaler husleje og andre regninger til tiden. Du hæfter med alt hvad du ejer i virksomheden såvel som privat. Hvis du er gift, hæfter din ægtefælle for eventuel skattegæld.

En PMV skal holde regnskab med indtægter og udgifter (bogføre) og er underlagt Bogføringsloven. Den skal ikke indsende årsrapport eller andet til Erhvervsstyrelsen.

Overskuddet af personligt ejet mindre virksomhed bliver beskattet som personlig indkomst.

Hvis din virksomhed skal momsregistreres, ansætte medarbejdere, importere eller eksportere udenfor EU, skal den omregistreres til f.eks. en enkeltmandsvirksomhed.

Der er ikke nogen særlig lov om personligt ejet mindre virksomhed. Jævnfør generelle love som erhvervsvirksomhedsloven (firmanavn og registrering), bogføringsloven, årsregnskabsloven, virksomhedsskatteloven (virksomheds- og kapitalafkastordning) og mindstekravsbekendtgørelsen (skatteregnskab).

Læs mere om denne virksomhedsform her:

https://startvaekst.virk.dk/bliv-klar-til-start/vaelg-virksomhedsform/personligt-ejet-mindre-virksomhed-pmv

 

ENKELTMANDSVIRKSOMHED / SOLE PROPRIETOR

En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed med kun én ejer. Du skal have et dansk CVR-nummer for at kunne registrere din enkeltmandsvirksomhed.

Virksomheden er er identisk med ejeren, der hæfter personligt for, at virksomheden opfylder sine forpligtelser over for andre. En enkeltmandsvirksomhed er gratis at registrere.

EJERFORHOLD

Kun én ejer

EJERBESLUTNINGER

Træffes af ejeren alene

LEDELSE

Ingen lovkrav

HÆFTELSE

Personlig og ubegrænset

KAPITAL

Ingen lovkrav

BOGFØRING

Ja – (Bogføringsloven)

ÅRSRAPPORT

Nej

SKAT

Personskattereglerne samt evt. virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

LOVE & REGLER

Bogføringsloven

Et par ord om enkeltmandsvirksomheden som virksomhedsform

En enkelmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed.

At virksomheden er personligt ejet betyder, at virksomheden er ejet af dig personligt, og at den ikke har andre ejere end dig. Du må dog gerne drive virksomheden med hjælp fra f.eks. ægtefælle eller have ansatte i virksomheden.

Du kan starte en personligt ejet virksomhed uden at indskyde nogle penge.

Som ejer handler du på din virksomheds vegne over for omverdenen. Du må gerne give ansatte eller andre fuldmagt (tilladelse) til også at handle på din virksomheds vegne, f.eks. til at hæve på virksomhedens bankkonto eller indgå aftaler for virksomheden.

Din virksomhed er ikke forpligtet til at have en formel direktion eller bestyrelse.

En enkeltmandsvirksomhed er identisk med sin ejer, og det betyder, at virksomhedens gæld og andre forpligtelser er ejerens. Som ejer hæfter du dermed for, at din virksomhed opfylder sine forpligtelser over for andre – f.eks. betaler løn til ansatte og betaler husleje og regninger til tiden. Du hæfter med alt hvad du ejer i virksomheden såvel som privat. Hvis du er gift, hæfter din ægtefælle for eventuel skattegæld.

En enkeltmandsvirksomhed skal bogføre efter bogføringsloven, men skal ikke aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven. Oplysninger om din virksomheds økonomi vil dermed ikke være offentligt tilgængelige. Du skal dog stadig lave et årsregnskab og selvangivelse til Skat. Årsregnskabet skal kun fremsendes til Skat, hvis de anmoder om det.

Du vælger selv, hvilken af tre ordninger virksomheden beskattes efter:

1) Personskattereglerne, hvor virksomhedens overskud beskattes som personlig indkomst.

2) Virksomhedsordningen, hvor f.eks. renter af virksomhedens gæld kan fratrækkes i den personlige indkomst, og virksomhedens overskud kan opspares til en lav skat.

3) Kapitalafkastordningen, som indeholder nogle af virksomhedsordningens fordele men har en mere enkel konstruktion.

En enkeltmandsvirksomhed skal efter omstændighederne registreres for moms, lønsumsafgift, ansatte samt import/eksport.

Læs mere om denne virksomhedsform her: https://startvaekst.virk.dk/bliv-klar-til-start/vaelg virksomhedsform/enkeltmandsvirksomhed

 

INTERESSENTSKAB I/S / GENERAL PARTNERSHIP 

Interessentskaber (I/S) kan sidestilles med enkeltmandsvirksomheder, men med mindst to ejere (interessenter).

Interessenterne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Ejerne i et interessentskab kan både være personer og virksomheder.

EJERFORHOLD

Mindst 2 ejere

EJERBESLUTNINGER

Træffes af ejerne. Væsentlige beslutninger kræver enighed

LEDELSE

Ingen lovkrav

HÆFTELSE

Personlig, ubegrænset og solidarisk

KAPITAL

Ingen lovkrav

BOGFØRING

Ja

ÅRSRAPPORT

Nej, hvis mindst 1 ejer er en fysisk person. Årsrapport indsendes kun, hvis alle interessenterne er selskaber.

Hvis en af ejerne er en person, er der derfor ikke pligt til at indberette årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. 

Der skal udarbejdes et skatteregnskab for virksomheden.

SKAT

Personskattereglerne, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

LOVE & REGLER

Generelle love og regler – f.eks. bogføringsloven og virksomhedsskatteloven.

Et par ord om interessentskab som en virksomhedsform

Et interessentskab har to eller flere ejere, der kan være såvel fysiske personer som selskaber, f.eks. anpartsselskaber eller holdingselskaber. Virksomhedsformen er altså en mulighed, hvis du starter og ejer din virksomhed sammen med andre. Hvis mindst en af ejerne af et interessentskab er en fysisk person, skal virksomheden registreres for f.eks. moms, lønsumsafgift, ansatte samt eventuelt import/eksport.

Ved oprettelsen af et interessentskab skal det registreres, om interessentskabet har såkaldte reelle ejere. Reelle ejere er personer, der direkte eller indirekte har mindst 25 procent af ejerandelene eller stemmerettighederne. Det kan også være anden afgørende kontrol, som f.eks. vetoret, ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer eller lignende.

Når I starter et interessentskab, bør ejerne altid underskriver en partnerskabskontrakt, der indeholder de spilleregler, der skal gælde mellem jer indbyrdes om f.eks. forpligtelse til at indskyde kapital, ledelse af virksomheden, vedtagelse af beslutninger etc.

Alle væsentlige beslutninger skal træffes i enighed, og ejer I en lige stor andel af virksomheden, har hver især ret til at lede jeres virksomhed og handle på virksomhedens vegne over for omverdenen. I behøver ikke have en formel direktion eller bestyrelse. I må gerne give ansatte eller andre fuldmagt (tilladelse) til også at handle på jeres virksomheds vegne, f.eks. hæve på virksomhedens bankkonto eller indgå aftaler for virksomheden.

Som ejere hæfter I for, at virksomheden opfylder sine forpligtelser over for andre, og det gør I personligt, solidarisk og med alt, hvad I hver især ejer og har. Det betyder, at hvis jeres virksomhed f.eks. ikke betaler afdraget på et lån til tiden, så kan den, der har beløbet til gode, kræve det betalt fuldt ud af en hvilken som helst af jer.

I skal ikke have en bestemt kapital til sin rådighed, når virksomheden startes. Et interessentskab skal bogføre efter bogføringsloven, men skal ikke aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, medmindre alle ejerne er selskaber. Oplysninger om jeres virksomheds økonomi vil dermed ikke være offentligt tilgængelige. I skal dog stadig lave et årsregnskab og selvangive til Skat. I et interessentskab beskattes ejerne i forhold til deres ejer­andel af virksomheden under en af tre ordninger:

1) Personskattereglerne, hvor virksomhedens overskud beskattes som personlig indkomst

2) Virksomhedsordningen

3) Kapitalafkastordningen

Læs mere om denne virksomhedsform her:

https://startvaekst.virk.dk/bliv-klar-til-start/vaelg-virksomhedsform/interessentskab-is

  

ANPARTSSELSKAB (ApS) / PRIVATE LIMITED COMPANY (Ltd.)

Anpartsselskaber (ApS) kaldes for et kapitalselskab. Selskabet er en selvstændig juridisk enhed, og ejes af den eller de personer eller virksomheder, som har anparterne i selskabet.

Et ApS kan stiftes for 50.000 kr. i form af kontanter eller andre værdier (apportindskud), f.eks. udstyr, inventar eller en anden virksomhed.

Ejeren hæfter ikke for virksomhedens gæld og andre forpligtelser ud over den indskudte kapital.

EJERFORHOLD

Mindst én ejer

EJERBESLUTNINGER

Træffes som hovedregel af ejerne med over halvdelen af stemmerne eller 2/3 flertal

LEDELSE

Direktion og eventuelt bestyrelse eller tilsynsråd

HÆFTELSE

Begrænset til den indskudte selskabskapital

KAPITAL

Mindst 50.000 kr.

BOGFØRING

Ja

ÅRSRAPPORT

Ja, og offentliggøres. Fritagelse fra revision af årsrapport er muligt

SKAT

Selskabsskattereglerne

LOVE & REGLER

Selskabsloven + generelle love og regler – f.eks. bogføringsloven og selskabsskatteloven

Et par ord om anpartsselskab som en virksomhedsform

Et anpartsselskab har en eller flere ejere, det kan være fysiske personer eller selskaber. Din ejerandel i virksomheden afhænger af, hvor stor en del af virksomhedens selskabskapital, du ejer. Ejer du f.eks. 60.000 kr. ud af en selskabskapital på 100.000 kr., så ejer du 60 % af virksomheden.

Et anpartsselskabs ejere træffer beslutninger om virksomheden med som udgangspunkt simpelt flertal (over halvdelen af stemmerne) eller 2/3 flertal. Der skal være en direktion, og der kan også være en bestyrelse eller et tilsynsråd. Har virksomheden medarbejderrepræsentanter, skal den have en bestyrelse eller et tilsynsråd. Bestyrelsen står for den overordnede, strategiske ledelse og ansætter og udsteder retningslinjer til direk­tionen. Direktionen står for den daglige ledelse og også den overordnede og strategiske ledelse, hvis virksomheden ikke har nogen bestyrelse.

Din hæftelse for virksomheden er begrænset til den selskabskapital, du har indskudt. I praksis er det dog ofte sådan, at f.eks. banker kræver, at ejerne af et anpartsselskab garanterer for tilbagebetalingen af et lån, som de har ydet til virksomheden. På den måde kan du alligevel komme til at hæfte for virksomhedens forpligtelser.

Der skal indskydes en selskabskapital på mindst 50.000 kr. i kontanter eller andre værdier. Du skal bogføre efter bogføringsloven og aflægge årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven.

Hvis virksomhedens balancesum, omsætning og antal beskæftigede falder under bestemte tærskelværdier, skal dens årsrapport som udgangspunkt ikke revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Falder disse værdier under bestemte tærskelværdier, har I mulighed for at vælge en udvidet revisorgennemgang af årsrapporten i stedet for en revision.

Beskatningen sker i virksomheden. Et anpartsselskab betaler en selskabsskat af sin indkomst efter selskabsskattereglerne. Får du udbetalt løn fra virksomheden, skal du betale A-skat og AM-bidrag på samme måde som andre ansatte, og får du udbetalt udbytte af din ejerandel af virksomheden, skal du betale udbytteskat. Der skal laves et stiftelsesdokument, vedtægter samt en vurderingsberetning, hvis selskabskapital indbetales i andet end kontanter.

Du kan registrere din virksomhed online på virk.dk (koster 670 kr.) eller du kan indsende selskabsblanketten til Erhvervsstyrelsen (koster 2.150 kr.). Hvis du registrerer din virksomhed online, kan du samtidig registrere den for fx moms, lønsumsafgift, ansatte og import/eksport.

Hvis du bruger selskabsblanketten, skal du registrere din virksomhed for f.eks. moms, lønsumsafgift, ansatte og import/eksport, når du har fået virksomhedens CVR-nr.

Anpartsselskaber er reguleret af selskabsloven. Derudover findes der regler for anpartsselskaber i forskel­lige generelle love såsom bogføringsloven, årsregnskabsloven, selskabsskatteloven og mindstekravsbekendtgørelsen (skatteregnskab).

Læs mere om denne virksomhedsform her: https://startvaekst.virk.dk/bliv-klar-til-start/vaelg-virksomhedsform/anpartsselskab-aps

 

AKTIESELSKAB (A/S) / PUBLIC LIMITED COMPANY (Ltd.)

Du kan starte og eje et aktieselskab alene eller sammen med andre. En ejer kan være en person eller en virksomhed – f.eks. et holdingselskab, som ejer et andet driftsselskab. Din ejerandel af virksomheden afhænger af, hvor stor en del af virksomhedens selskabskapital, du ejer.

Selskabet skal have en oversigt over alle ejere i ejerbogen. Desuden har du pligt til at registrere oplysninger om selskabets ejere.

EJERFORHOLD

Mindst én ejer  

EJERBESLUTNINGER

Træffes som hovedregel af ejerne med over halvdelen af stemmerne eller 2/3 flertal

LEDELSE

Direktion og bestyrelse eller tilsynsråd

HÆFTELSE

Begrænset til den indskudte selskabskapital

KAPITAL

Mindst 500.000 kr.

BOGFØRING

Ja

ÅRSRAPPORT

Ja, og offentliggøres. Fritagelse fra revision af årsrapport er muligt

SKAT

Selskabsskattereglerne

 

LOVE & REGLER

Selskabsloven + generelle love og regler – f.eks. bogføringsloven og selskabsskatteloven

Et par ord om aktieselskab som en virksomhedsform

Et A/S har én eller flere ejere, det kan være fysiske personer eller selskaber, f.eks. anpartsselskaber og aktieselskaber. Din ejerandel af virksomheden afhænger af, hvor stor en del af virksomhedens selskabskapital, du ejer. Ejer du f.eks. 100.000 kr. ud af en selskabskapital på 500.000 kr., så ejer du 20 % af virksomheden. Et aktieselskabs ejere træffer beslutninger om virksomheden med som udgangspunkt simpelt flertal (over halvdelen af stemmerne) eller 2/3 flertal. Et A/S skal registreres med ejere i ejerbogen. 

I et aktieselskab skal I have en bestyrelse og direktion eller et tilsynsråd og en direktion. Hvis selskabet vælger en ledelsesmodel med en bestyrelse og direktion, er det som udgangspunkt bestyrelsen, som varetager den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, mens direktionen varetager den daglige ledelse. Vælger selskabet en model med et tilsynsråd og en direktion, udfører tilsynsrådet alene kontrolopgaver, herunder tilsyn med direktionen. Direktionen varetager i denne model alle de ledelsesmæssige opgaver – dvs. ud over den daglige ledelse også den overordnede og strategiske ledelse af selskabet. 

For at starte et aktieselskab skal der indskydes en selskabskapital på mindst 500.000 kr. i kontanter eller andre værdier. Hvis du indskyder selskabskapitalen i kontanter, kan du nøjes med at indbetale ned til 25 % af kapitalen, som kaldes delvist indbetalt selskabskapital. En eventuel overkurs skal dog altid indbetales. Virksomhedens ledelse kan senere kræve, at den del af selskabskapitalen, du ikke har indbetalt, bliver indbetalt. Din hæftelse for virksomheden er begrænset til den selskabskapital, du har indskudt. I praksis er det dog ofte sådan, at f.eks. banker kræver, at ejerne af et aktieselskab garanterer for tilbagebetalingen af et lån, som de har ydet til virksomheden. 

Du skal bogføre efter bogføringsloven og aflægge årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven. Hvis virksomhedens balancesum, omsætning og antal beskæftigede falder under bestemte tærskelværdier, skal dens årsrapport som udgangspunkt ikke revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Falder disse værdier under bestemte tærskelværdier, har I mulighed for at vælge en udvidet revisorgennemgang af årsrapporten i stedet for en revision. 

Beskatningen sker i virksomheden. Der betales en selskabsskat af indkomst efter selskabsskattereglerne. Får du udbetalt løn fra virksomheden, skal du betale A-skat og AM-bidrag på samme måde som andre ansatte, og får du udbetalt udbytte af din ejerandel af virksomheden, skal du betale udbytteskat. Der skal laves et stiftelsesdokument, vedtægter samt en vurderingsberetning, hvis selskabskapital indbetales i andet end kontanter.

Du kan registrere din virksomhed online på virk.dk (koster 670 kr.) eller du kan indsende selskabsblanketten til Erhvervsstyrelsen (koster 2.150 kr.). Hvis du registrerer din virksomhed online, kan du samtidig registrere den for moms, lønsumsafgift, ansatte og import/eksport.

Hvis du bruger selskabsblanketten, skal du registrere din virksomhed for moms, lønsumsafgift, ansatte og import/eksport, når du har fået virksomhedens CVR-nr.

Aktieselskaber er reguleret af selskabsloven. Derudover findes der regler for aktieselskaber i forskel­lige generelle love såsom bogføringsloven, årsregnskabsloven, selskabsskatteloven og mindstekravsbekendtgørelsen (skatteregnskab).

Læs mere om denne virksomhedsform her:

https://startvaekst.virk.dk/bliv-klar-til-start/vaelg-virksomhedsform/aktieselskab-as

 

HOLDINGSELSKAB

 Et holdingselskab er ikke en selskabsform i sig selv – det er et selskab, der ’holder’ et eller flere andre selskaber. Man kan anvende f.eks. anpartsselskaber eller iværksætterselskaber som holdingselskab. Man kan ikke anvende personligt ejede virksomheder som holdingselskab.

Et holdingselskab er et selskab, som sædvanligvis ikke selv producerer noget, men som ejer aktier eller anparter i et eller flere andre selskaber. Disse andre selskaber kaldes driftsselskaber, da det er her, den reelle drift finder sted.

Man opretter typisk et holdingselskab for at beskytte det finansielle overskud, man har skabt i sin driftsvirksomhed. Det er en simpel selskabskonstruktion, der i den mest enkle form ser ud som følgende:

 

 

 

 

 

 

Hvis der er tale om én ejer, ejer personen altså holdingselskabet, og holdingselskabet ejer driftselskabet. Holdingselskabet har altså udelukkende som formål at eje anparterne eller aktierne i driftsselskabet. Fordelene ved en sådan selskabsstruktur er flere:

  • Det overskud, der optjenes i driftsselskabet, kan skattefrit udloddes til holdingselskabet.
  • Holdingselskabet hæfter ikke for driftsselskabets gæld. Det vil sige, at hvis det går galt i driftsselskabet, vil man ikke miste de penge, som er tjent og udloddet til holdingselskabet.
  • Holdingselskabet kan sælge aktierne eller anparterne i driftsselskabet således, at den fortjeneste der opnås ved salget først beskattes, når fortjenesten udloddes fra holdingselskabet til den bagved stående ejer.

Hvorfor er et holdingselskab smart at have
Holdingselskaber kan være en forretningsmæssig og skattemæssig fordelagtig måde at organisere sig på selskabsretligt – både for nystartede og for etablerede virksomheder.

Hvis du har overskud i driften af din virksomhed, og hvis du ønsker at opspare pengene i virksomheden, f.eks. til investering i fremtidige projekter, kan det være en fordel at have et holdingselskab. Hvis et holdingselskab ejer mere end 10% af driftsselskabet, kan udbyttet (overskuddet) fra driftsselskabet nemlig skattefrit overføres til holdingselskabet. Det betyder, at du kan isolere og sikre en oparbejdet selskabsformue ved udbyttebetaling i et holdingselskab.

Risikoen for den fortsatte drift, herunder eventuelle erstatningskrav fra kunder eller eksterne partnere, forbliver i driftsselskabet. Driftsselskabets kreditorer vil altså som hovedregel ikke kunne gøre krav gældende i holdingselskabets formue.

En holding-konstruktion kan også være en god ide, hvis I er to eller flere ejere af en virksomhed.

Er I uenige om, i hvilket omfang der skal trækkes penge ud af virksomheden, f.eks. hvis jeres behov for udtræk til privatforbrug er forskelligt, kan I løse problemet ved at danne et holdingselskab. Udbyttet fra et driftsselskab kan gå skattefrit til et holdingselskab, så den af jer, som ikke har behov for udbyttebetaling til privatforbrug, kan lade sit udbytte blive stående i sit holdingselskab.

Et holdingselskab kan altså modtage skattefrit udbytte fra sit eller sine datterselskaber (driftsselskaberne), når holdingselskabet ejer mindst 10% af kapitalen i datterselskabet. Dermed kan kapitalen i datterselskabet udloddes til holdingselskabet og minimeres til det, som er forretningsmæssigt fornuftigt og nødvendigt.

Opsummering
Et holdingselskab er altså et selskab, der ikke laver andet end at eje kapitalandele i et eller flere andre selskaber. Ved at overføre overskuddet fra driftselskabet til holdingselskabet minimerer man risikoen for at miste den investerede kapital, idet kreditorer i driftsselskabet ikke kan rette krav mod holdingselskabet. Når kapitalen på lovlig vis har forladt driftsselskabet som udbytte til holdingselskabet, er den derfor beskyttet mod driftsselskabets kreditorer. Derudover kan der være store fordele ved at have et holdingselskab, hvis man i forvejen ejer aktier eller anparter i et selskab personligt. Særligt hvis man er i god tid og vil generationsskifte eller senere sælge uden personligt at blive beskattet. Dermed kan det gøres billigere at købe for en søn eller en kompagnon eller en helt tredje part.

Der kan være både fordele og ulemper forbundet med at etablere en holdingkonstruktion. I de fleste tilfælde vil fordelene dog væsentligt opveje ulemperne, og i nogle situationer vil det være direkte forkert ikke at etablere en holdingkonstruktion. Det vigtigste er, at du tager stilling til, hvad der passer til din virksomhed og dine behov.

Hvordan opretter man et holdingselskab
Der skal laves et stiftelsesdokument, vedtægter samt en vurderingsberetning, hvis selskabskapital indbetales i andet end kontanter. Du kan registrere din virksomhed online på virk.dk (koster 670 kr.) eller du kan indsende selskabsblanketten til Erhvervsstyrelsen (koster 2.150 kr.).

Hvis du registrerer din virksomhed online, kan du samtidig registrere den for f.eks. moms, lønsumsafgift, ansatte og import/eksport.

Hvis du bruger selskabsblanketten, skal du registrere din virksomhed for f.eks. moms, lønsumsafgift, ansatte og import/eksport, når du har fået virksomhedens CVR-nr.

Da et holdingselskab altid er et kapitalselskab, reguleres det af selskabsloven. Derudover findes der regler for selskaber i forskel­lige generelle love såsom bogføringsloven, årsregnskabsloven, selskabsskatteloven og mindstekravsbekendtgørelsen (skatteregnskab).

Ved oprettelse af et holdingselskab er der engangsomkostninger forbundet med at etablere et ”ekstra” selskab, men omkostningerne hertil bør være begrænsede. Prisen for etablering svinger, og det kan være en god idé at undersøge prisen hos et par forskellige advokater og få en fast pris på stiftelsesomkostningerne. Hertil kommer omkostninger til revision, såfremt betingelser for fravalg af revision ikke er opfyldt.

Revisionspligt
Der er ikke et krav om revisionspligt for mindre holdingselskaber. Revisionspligten for holdingselskaber er således ensrettet med revisionspligten for driftsselskaber.

Ved mindre holdingselskaber forstås selskaber, som to regnskabsår i træk på balancedagen ikke overstiger 2 af 3 følgende grænser:

  • 4 millioner kroner i balance
  • 8 millioner kroner i omsætning
  • 12 heltidsbeskæftigende medarbejdere i løbet af regnskabsåret.

Grænserne vurderes for hele koncernen og ikke kun for holdingselskabet. For andre holdingselskaber, der ikke opfylder ovenstående betingelser, er der stadigvæk revisionspligt.

Hvad kan man også bruge et holdingselskab til?
Når man vælger en selskabsstruktur med et eller eventuelt flere holdingselskaber, er det sædvanligvis forretningsmæssigt begrundet – ofte i ønsket om at skabe større fleksibilitet i forretningsudviklingen og risikostyringen.

Man kan begrænse risikoen for tab, når risici og midler holdes adskilt i to eller flere selskaber, eller sørge for at visse forretningsområder eller investe­ringer med forskellige risikoprofiler holdes adskilt.

Ved at etablere et holdingselskab kan mange ejere også forbedre muligheden for f.eks. at tiltrække ekstern kapital, tilknytte ledende medarbejdere, udskille selvstændige virksomhedsgrene eller investere internationalt.

Et holdingselskab kan også være en fordel, hvis man vil etablere strategiske samarbejder eller har planer om fusioner, virksomhedsopkøb, salg af virksomhedsgrene, generationsskifte m.v.

Den forretningsmæssige begrundelse kan også tage afsæt i et ønske om visse omkostningsbesparelser eller i muligheden for at forøge værdien af den samlede virksomhed. Fordelen ved et holdingselskab kan også være skattemæssigt begrundet, f.eks. i forbindelse med afståelse af det driftsaktive selskab.

En af ulemperne ved at etablere et holdingselskab er, at der hvert år skal udarbejdes årsrapport for holdingselskabet og eventuelt også et koncernregnskab, og at årsrapporten skal revideres og offentliggøres. Dette kan medføre en række meromkostninger, som man må afveje mod de fordele, man vil kunne opnå

Det bliver lettere at sælge
Hvis du løbende overfører udbytte fra et driftsselskab til et holdingselskab, bliver driftsselskabet også lettere omsætteligt. Den kapital, en interesseret køber skal fremskaffe for at købe driftsselskabet, bliver mindre og derved skulle flere få mulighed for at købe. Flere mulige købere giver som regel sælger en bedre pris. Fordi provenuet af salget havner i holdingselskabet, beskattes renteindtægter med selskabsskat, der jo er noget lempeligere end personskatten. Aktionæren vil herefter kunne hæve salgssummen i holdingselskabet udbytte og evt. løn i takt med hans eller hendes personlige behov.

Generationsskifte
Etablering af holdingkonstruktion giver også en række fordele i forbindelse med generationsskifte af virksomheden. For det første skaber holdingkonstruktionen mulighed for at slanke driftsselskabet inden frasalg, således at de nye ejere ikke skal betale for opsparet overskud i driftsselskabet.

For det andet medfører muligheden for skattefrit frasalg (punkt 2 herover), at der kan gennemføres et langt smidigere og mindre likviditetskrævende generationsskifte, end hvis der ikke er noget holdingselskab.

 

SOCIALØKONMISK VIRKSOMHED (RSV) 

‘Socialøkonomisk virksomhed’ er ikke en selskabsform i sig selv – det er en betegnelse, visse virksomheder anvender for at sende et signal om kulturel eller social bæredygtighed. Alle virksomhedsformer og fonde med undtagelse af enkeltmandsfirmaet kan blive registreret som socialøkonomisk virksomhed.

En socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, der arbejder og tjener penge på almindelige markedsvilkår, men som bruger virksomhedens overskud til at løse sociale udfordringer eller imødekomme sociale – herunder også kulturelle – behov. Hvis din virksomhed arbejder for at fremme kunst og kultur, og du ikke har behov for at udbetale eller udlodde overskuddet, så har du altså mulighed for at registrere din virksomhed som socialøkonomisk. ‘Socialøkonomisk’ er ikke en beskyttet titel, men registrerer man sin virksomhed som socialøkonomisk hos Erhvervsstyrelsen, er titlen Registreret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV) beskyttet. En RSV kontrolleres af Erhvervsstyrelsen, der skal modtage et klasse B regnskab samt årsrapport fra virksomheden. Her skal der redegøres for udbetalingen af løn og overskud, aftaler med nærtstående parter, og hvordan man lever op til kravene om uafhængighed af det offentlige og de sociale formål med inddragelse og ansvarlighed. De fem kriterier for registrering som socialøkonomisk virksomhed (RSV) er:

Socialt formål
Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab.

Væsentlig erhvervsdrift
Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning.

Uafhængighed af det offentlige
Virksomheden fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden.

Inddragende og ansvarlig ledelse
Virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse. 

Social overskudshåndtering
Virksomheden bruger primært sit overskud til at fremme sociale formål, reinvestere i egen virksomhed eller i andre socialøkonomiske virksomheder. En begrænset andel af overskuddet kan udbetales som udbytte til investorer. Den samlede årlige udbetaling må svare til oprindelig indskudte kapital plus rimelig årlig forrentning, og må ikke overstige mere end 35 % af virksomhedens resultat efter skat.

For mere information om socialøkonomiske virksomheder, se:

Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder

 

FORENING 

En forening er en formåls – og medlemsbaseret organisation med en demokratisk og flad struktur. Formen sætter krav til, at I er en gruppe mennesker, som samles om et fælles mål. Man kan, men skal ikke altid, registrere en forening.

Fordele ved at organisere sig som forening er bl.a., at man styrker et fælles formål ved at danne en formel ramme om en målsætning og intention. En forenings formål kan være almennyttigt som f.eks. kulturelle, sociale- eller velgørende foreninger, idrætsforeninger og borgerforeninger, eller den kan have et økonomisk formål som f.eks. andelsforeninger.

Du kan, men skal ikke altid, registrere en forening og have et CVR-nummer. Hvis foreningen f.eks.  skal modtage tilskud fra en offentlig myndighed eller have ansatte, skal den have et CVR-nummer. Foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A) skal dog altid registreres. Det er foreningens formål og faktiske aktivitet, som afgør, om den skal registreres og i givet fald hvordan. 

Der findes forskellige typer af foreninger, men et fællestræk ved dem er, at der ikke er noget krav om startkapital, og at foreningens medlemmer ikke hæfter personligt, med mindre det er skrevet ind i vedtægterne.

Der er følgende 5 former for foreninger:

  • Frivillige foreninger som kan men ikke har pligt til at lade sig registrere. Det kan f.eks. være en grundejerforening eller en kulturel forening.
  • Almindelige foreninger(også kaldet ikke-erhvervsdrivende forening), som kan, men har ikke pligt til at lade sig registrere. Det kan fx være en non-profit organisation.
  • Andelsboligforeninger, har pligt til at lade sig registrere, fordi de som udgangspunkt er selskabsskattepligtige.
  • Særlige foreninger, som kan, men har ikke pligt til at lade sig registrere. Det kan f.eks. være en indkøbsforening.
  • Foreninger med begrænset ansvar(F.M.B.A.), som skal registreres med CVR-nummer.

En forening skal altså registreres, hvis den:

  • er erhvervsdrivende og medlemmerne har begrænset ansvar (F.M.B.A)
  • har ansatte og skal udbetale løn (f.eks. til en vicevært)
  • skal modtage tilskud fra det offentlige (disse registreres som frivillige foreninger)
  • skal drive erhverv (f.eks. i form af en kiosk i en idrætsforening) og muligvis momsregistreres
  • skal importere eller eksportere (f.eks. en indkøbsforening)

Der eksisterer også en række lovmæssige regler vedrørende opstart og drift af foreninger. F.eks. skal foreningen altid være bygget op omkring et sæt vedtægter, der beskriver foreningens formål og aktiviteter. Foreningens stifter og medlemmer kan selv udforme egne vedtægter, som er de eneste ”love”, der regulerer foreningens egne interne forhold.

Ved en stiftende generalforsamling skal foreningens medlemmer udpege en bestyrelse, der består af en formand, en næstformand og en kasserer. Foreningen kan derudover også vælge at udpege ansvarspersoner til f.eks. PR-opgaver, kunstnerisk ledelse og produktion, eller hvad der måtte være aktuelt for foreningen.

Hvis I har planer om, at foreningen skal drive erhverv med henblik på overskud, bør I nøje overveje sammensætning og beslutningsfordeling mellem Generalforsamlingen, medlemmerne og bestyrelsen. Beskatning af foreningens overskud kan undgås, hvis overskuddet udloddes til almennyttige formål.

Organisering og ledelse
Fælles for alle foreninger er at de har mere end ét medlem, og medlemmerne har indgået en aftale (som regel i form af vedtægter) om et formål for foreningen. Medlemskredsen veksler fra tid til anden, og medlemmerne betaler kontingent for at finansiere foreningens aktiviteter.

Foreningens øverste organ er en generalforsamling eller et repræsentantskab, som også har ret til at ændre foreningens vedtægter. Hvis foreningen ejer noget, er det generalforsamlingen eller repræsentantskabet, der udøver ejerbeføjelserne.

Foreninger har desuden en selvstændig ledelse, som er valgt af medlemmerne på en generalforsamling. Foreninger behøver ikke have nogen formue.

En forening optræder som en juridisk person på samme måde som en person eller en virksomhed. Det vil sige, at foreningen kan indgå aftaler og påtage sig forpligtelser, og det er foreningen der eventuelt køber, sælger og ansætter.

Som med virksomhedsformer er det vigtigt at sætte sig ind i regler og lovkrav angående foreninger. Både Skat og Erhvervsstyrelsen har information om foreninger, lige som mange banker og kommuner har foreningshåndbøger tilgængelige på deres hjemmesider.

Læs mere om de forskellige typer af foreninger på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

https://erhvervsstyrelsen.dk/foreninger

 

HENT MINIGUIDEN SOM PDF HER:

Virksomhedsformer

BRUG FOR MERE VIDEN?

CAKI har udgivet flere miniguides, som du kan læse her.