MENTORSKAB
En mentor er en erfaren person, der har lyst til at dele sin viden, vejlede og lære fra sig, mens en mentee er en mindre erfaren person, der er motiveret til at udvikle sine kompetencer og muligheder med afsæt i en i dialog med en mentor. Et mentorskab bygger således på en åben dialog mellem mentor og mentee, hvor mentor har mulighed for at inspirere og støtte mentee i forhold til uddannelse, karriere eller personlig udvikling.
Det er vigtigt at begge parter tager mentorskabet alvorligt. Derfor er det en god idé, at både mentee og mentor hver i sær gør sig tanker om, hvad de ønsker at få ud af forløbet og på den baggrund indgår en mentorkontrakt, der angiver målsætninger og rammer for mentorforløbet.
CAKI bistår med rådgivning, sparring og udvikling af mentorprogrammer
I udviklingen af et nyt mentorprogram for kandidatstuderende ved Rytmisk Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fungerede CAKI som videncenter og sparringspartner. Mentorprogrammet var en obligatorisk del af faget ‘Entreprenørskab’, der som en del af et større udviklingsprojekt blev afviklet i et samarbejde mellem de to konservatorier. Formålet med mentorprogrammet var at styrke de studerendes karrieremuligheder gennem viden- og erfaringsudveksling med professionelle mentorer fra musik- og kulturbranchen. Forløbet strakte sig over tre semestre og blev afsluttet med en evaluering efter hvert semester.
Mentorprogrammet blev tilrettelagt individuelt mellem den studerende og mentoren, og kunne til eksempel omhandle emner som kompetenceafklaring, karrieremål, jobsøgning og netværk.
CAKI som mentor
Studerende på kunstneriske uddannelser har masser af ideer og viden inden for deres kunstneriske fag. Men indimellem kan det være svært at få sat ord på kompetencer, få formuleret en projektidé eller vide, hvordan man går fra at være studerende til at opbygge et selvstændigt, professionelt virke. Det er nogle af de ting, et mentorforløb kan hjælpe med at afklare.
MATERIALER
Download Mentorkontrakt
Download Vejledning til mentees
Download Vejledning til mentorer
EKSEMPLER
Mentorer RMC 2014
Case mentorforløb
LÆS MERE
Den britiske organisation Nesta – National Endowment for Science, Technology and the Arts – har beskæftiget sig med mentorforløb og mentorundersøgelser i den kreative industri. Læs om nogle af deres resultater og erfaringer her:
– Business insight: Mentoring in the creative business
– Insights from a Nesta mentoring relationship
– Creative Business Mentor Network: Case studies
KONTAKT
For mere information kontakt CAKI:
Telefon: 41 88 25 88
E-mail: caki@caki.dk