Teknologiens rolle i skabelsen og udøvelsen af musik i det 20. og 21. århundrede

Underviser: Mimmi Bie

Kontaktperson: Lene Christensen, lc@rmc.dk

Den teknologiske udvikling i det 20. og 21. århundredes musikkultur har været med til at skabe helt nye og unikke muligheder for musikalsk praksis. Men den har også resulteret i store paradigmatiske skift i forhold til, hvordan vi forstår kunstnerens rolle og musikkens væsen. Teknologier, der f.eks. omfatter optagelse, reproduktion og forstærkning, inviterer til helt nye måder at forstå og producere musik på, der inspirerer og former æstetiske udtryk og grundlæggende musikalske erfaringer.

På modulet vil vi diskutere, hvordan teknologiens rolle kan forstås som en decideret aktør, der er medskabende i musikalsk praksis. Teknologi er ikke kun noget, vi benytter os af; den har en afgørende indflydelse på, hvordan vi skaber og forholder os til musik. Tænk blot på, hvordan optageteknologier har påvirket vores mulighed for at forstå musik som afskåret fra den specifikke udøvelse f.eks. i en koncertsammenhæng. I dag kan vi tage for givet, at musikken kan være allestedsnærværende, og at forholdet mellem den kunstneriske udfoldelse og det lyttende publikum i høj grad er demokratiseret. Men alt dette har rod i den teknologiske udvikling og er i sig selv betinget af helt særlige historiske og kulturelle omstændigheder.


NIVEAU

BA


TIDSPUNKT

TBA – starter i uge 35

(Ikke skemalagt endnu)

Kan ligge på én af følgende dage/tidspunkter:

Fredag formiddag eller eftermiddag

20 lektioner pr. modul


UNDERVISNINGSSPORG

Modulet udbydes på dansk


ECTS

2,5


FORUDSÆTNINGER

Modulet forudsætter ikke nogen specifikke kompetencer hos de studerende ud over interessen for emnet. Den litteratur, der benyttes på modulet, er i udgangspunktet på engelsk. Det forventes, at de studerende forbereder sig ved at læse teksterne efter bedste evne inden for den forberedelsestid, der er normeret i studieordningen. Dog er der i undervisningen prioriteret en del tid til tekstarbejde, hvorfor der er hjælp at hente, hvis man ikke så vant til tekstarbejde på engelsk.


MÅL

Ved afslutningen af modulet vil den studerende:

  • besidde kendskab til de i modulet gennemgåede nedslag i den teknologiske udvikling og dens betydning i det 20. og 21. århundredes vestlige musik; både i relation til den historiske kontekst og til nutidig relevans
  • være i stand til at reflektere over disses betydning for egen musikalske såvel som undervisningsmæssige profil og praksis
  • være i stand til gennem en kortere afsluttende opgave at formidle stoffet på en måde, der illustrerer en fyldestgørende forståelse for emnefeltet samt evne til at arbejde selvstændigt med materialet

INDHOLD

Emnet undersøges via gennemgange af fire centrale temaer:

  • Optagelsen: Spørgsmål om mediering som både synlig og usynlig blotlægges, ligesom det undersøges, hvilke følgevirkninger det har for forståelsen af musik, at den kan opleves som afskåret fra decideret musikalsk praksis. Vi undersøger både hi-fi- og low-fi-æstetik
  • Amplifikation: Det undersøges, hvilken indvirkning forstærkningen har for især de æstetiske udtryk
  • Studiet: Vi understøger studiets rolle i forståelsen af musikkens tilblivelse. Hvilken betydninger har denne rammesætning, der på overfladen kan tolkes som en neutral setting, for den musikalske praksis? Hvad betyder det, at musikproduktion gradvist er blevet virtualiseret?
  • Reproduktion: Vi kredser om forholdet mellem originalitet og kopi, og hvordan det indvirker den måde, vi forholder os til f.eks. sampling som kunstnerisk praksis og til autenticitet som musikkulturelt værdibegreb

UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER
  • forelæsninger
  • kortere mundtlige oplæg fra de studerende
  • refleksionsøvelser og diskussioner

HOLD

Holdstørrelse, normalt 8-9 studerende


BEDØMMELSE

Bedømmelsen foregår på grundlag af et refleksionsessay (skriftligt), alternativt en podcast eller en video. Der skal redegøres for et selvvalgt emne inden for rammerne af modulets tematik i form af et refleksionsessay på 5 normalsider eller en podcast/video med en varighed på 10-12 minutter.

I essayet skal der indgå minimum fem kildereferencer, hvoraf minimum to skal indgå i kildelisten for modulet. Dette krav gælder også for podcasts og videoer, hvor kildelisten afleveres separat som skriftligt dokument.

Studerende med et andet modersmål end dansk kan aflevere essayet på skandinavisk eller engelsk. Essayet afleveres i WISEflow inden frist, fastsat af Studieadministrationen.

Der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt.


LÆSE/LYTTE-REFERENCER

Eksempler på litteratur:

Altman, Rick: “The Material Heterogeneity of Sound” (uddrag) i The Popular Music Studies Reader. Red. Andy Bennett et al. London: Routledge, 2007, s. 269-275.

Brovig-Hanssen, Ragnhild, og Anne Danielsen: “The Rebirth of Silence in the Company of Noise: Portishead Going Retro” i Digital Signatures: The Impact of Digitization on Popular Music Sound, MIT Press, 2016, s. 61-79.

Meintjes, Louise: “The Recording Studio as Fetish” i The Sound Studies Reader. Red. Jonathan Sterne. London: Routledge, 2012.

Rose, Tricia: “Soul Sonic Forces: Technology, Orality, and Black Cultural Practice in Rap Music” (uddrag) i Black Noise : Rap Music and Black Culture in Contemporary America. Hanover, N.H: Wesleyan University Press, 1994.

Weiss, Dan: “The Unlikely Rise of FL Studio: The Internet’s Favorite Production Software.” Noisey, 2016, https://www.vice.com/en/article/d33xzk/fl-studio-soulja-boy-porter-robinson-madeon-feature. Tilgået den 10. maj 2022.

TIDSPUNKT

TBA – starter i uge 35

(Ikke skemalagt endnu)

Kan ligge på én af følgende dage/tidspunkter:

Fredag formiddag eller eftermiddag

STED

Rytmisk Musikkonservatorium

ONLINE

NEJ

NIVEAU

BA

ECTS

2,5

SPROG

Modulet udbydes på dansk

REGISTRATION

If you wish to participate in one of the TVAERS courses, you need to register 1 or 2-course requests.

Before the course start, you will be notified if you can be offered a place on a module.

Registration opens on June 3rd.

The deadline for registration for the fall semester of 2022 is 17 June

You register by this link