CAKI PITCH FORUM
Arrangement for studerende med projekter og forretningsidéer de drømmer om at føre ud i livet.
Entreprenørskab handler om at se muligheder, få ideer og handle på dem, så de skaber værdi for omverdenen. Derfor afholdte CAKI et åbent Pitch Forum i forbindelse med Global Entrepreneurship Week 2015, hvor studerende fra de kunstneriske uddannelser fik mulighed for at pitche deres ideer for et panel af professionelle fra de kunstneriske fag. Derudover fik de viden om pitching-teknikker, iderealisering samt et indblik i tidligere studerendes erfaringer med at realisere kunstneriske projekter og forretningsideer. Alle pitchede projekter fik konkret feedback på, hvorvidt deres projekt levede op til kravene for CAKIs projektpulje, og dermed om de kunne få op til 15.000 kroner til at realisere projektet. Herudover blev der udtrukket en vinder der fik et udvidet rådgivningsforløb hos CAKI med fokus på, at udfærdige en finansierings- og realiseringsplan for sin forretningsidé.
Fem modige studerende præsenterede deres projektideer på blot fem minutter foran et pitching-panel. De præsenterede ideer spændte fra et taskedesign til hjemme-kemobehandling af kræftpatienter over en kunstinstallation og kunst- og kulturfestivaler til bæredygtige smykker og skjortedesigns skabt af kvinder i Nepal.
HVOR
Auditoriet på Den Hirschprungske, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne, Peder Skramsgade 2, 3. B, 1054 København K
HVORNÅR
November 2015
KURSUSPLAN
KONTAKT
For mere information kontakt CAKI:
Telefon: 41 88 25 88
E-mail: caki@caki.dk