KONTAKT

Pernille Skov
Email: pernille@caki.dk
Mobil: +45 27 37 75 67


I 2011 var jeg sammen med rektorer fra de kunstneriske uddannelser i Kulturministeriet grundlægger af videncenteret CAKI – Center for Anvendt Kunstenrisk Innovation. Jeg har været leder af CAKi fra opstarten frem til 2024, hvor platformen CAKI.dk er blevet en selvstændig organisation, som jeg driver videre som udviklings- og forskningsindsats i min egen virksomhed. Her arbejder jeg også som udviklingskonsulent og underviser bredere i uddannelsessektoren såvel som i de professionelle miljøer. Jeg har også et virke som forfatter og redaktør på en bred portefølje af tekster, fra strategier og visioner til podcasts og læringsmaterialer.

I mit arbejde hos CAKI har jeg udviklet en passion for at skabe samarbejder og partnerskaber som et grundlag for opbygningen af meningsfulde videns- og læringsinstitutioner. På de videregående kunstneriske uddannelser jeg har været ansvarlig for en række omfattende projekter, der har gjort netop det. I min egen virksomhed arbejder jeg med strategisk udvikling, systemiske forandringsprocesser, og kulturelt og kunstnerisk entreprenørskab. Jeg har erfaring inden for bl.a. strategisk ledelse, udvikling, netværksopbygning, partnerskaber og uddannelsesudvikling, såvel som kvalitetsbåret konceptudvikling, projektledelse og eksekvering. Jeg er også stærk i driften – økonomistyring, facilitering, analyse og evaluering.

Jeg har en dyb viden om og erfaring med kunstnerisk entreprenørskab og innovation. Jeg er optaget af det personlige entreprenørskab, hvor vi bringer den dybe interesse og motivation for handling i spil sammen med en faglighed, der udfoldes i både dybde og bredde. Jeg tror på skaberkraft, fællesskaber og kunst som bærende elementer i samfundet og i verden. Jeg sætter bæredygtighed og social retfærdighed som en ledtråd i hele mit virke.

Se mere på LinkedIn


 

Kontoradresse

Sankelmarksgade 11, 2. sal – 1676 København V

Telefon: +45 2737 7567

E-mail: caki@caki.dk


Faktureringsoplysninger

Contemporary Copenhagen
Sankelmarksgade 11, 2. sal
DK-1676 København V
Att. CAKI / Pernille Skov
CVR-nr. 29 49 31 89