RØRELSER – NYT AFSNIT

Kunstskolernes fælles podcast RØRELSER formidler eksempler på den viden, som hele tiden bliver produceret  på kunstskolerne.

 I andet afsnit handler det om at dele personlige erfaringer gennem værket eller processen. Vi besøger Lawand Shakur Othman aka Turkman Souljah, der i sit afgangsprojekt fra solistlinjen på Rytmisk Musikkonservatorium fortalte sin families historie om en flugt fra Irak , der endte i Danmark. Historien fortalte han gennem vinylplader, kassettebånd, modular synthesizere og en autobiografisk video, og i dag arbejder han i sin kunstneriske praksis videre med de muligheder, pladespilleren tilbyder som instrument. Vi besøger også Inger Eilersen på Den Danske Scenekunstskole og hører om, hvordan hun arbejder med dokumentariske forestillinger med udgangspunkt i andres personlige fortællinger og om de spændende partnerskaber, hun har opbygget gennem sit kunstneriske udviklingsarbejde med bl.a. Eske Villerslev og Babak Vakili.  

Du kan lytte til Personlige Historier her.

Rørelser udkommer fremover otte gange årligt med fire episoder i henholdsvis foråret og efteråret.