RÅDGIVNING


CAKI tilbyder rådgivning indenfor en lang række områder inden for personligt, kunstnerisk og kulturelt entreprenørskab.

Al rådgivning tager udgangspunkt i den læringsmodel, der er udviklet af Pernille Skov over de sidste +15 år i hendes arbejde på de videregående kunstneriske uddannelser og som konsulent i kultursektoren.

Kort fortalt folder modellen sig ud over et terræn, der udgøres af tre domæner:

Den faglige praksis og formål, det professionelle virke og omverdensrelationerne.

Al indsigt, udvikling og output strømmer fra dette terræn og sikrer, at rådgivningen altid har fokus på den dybe interesse og formål for en given praksis – det gælder både den personlige, den institutionelle og den organisatoriske praksis.

Her på hjemmesiden får I adgang til en stor mængde materialer, der er frit tilgængelige og gratis at anvende.* Det er materialer om bl.a. start af virksomhed, finansiering af projekter, udvikling af partnerskaber, mentorforløb og meget mere.

For at få mest muligt ud at materialerne anbefales det at booke et personligt møde eller bestille rådgivnings- eller undervisningsforløb, oplæg eller workshops med Pernille Skov. 

Book et møde med Pernille

‘Alle materialer er registreret under under Creative Commons med CC BY-NC-ND 4.0 Creative Commons License 

 

Pernille Skov har +20 års erfaring med entreprenørskab i kultursektoren, bl.a. som medgrundlægger og leder af CAKI siden 2011, som konsulent i Statens Kunstfonds program ’Den Unge Kunstneriske Elite’, som bestyrelsesmedlem, underviser, udviklingskonsulent, iværksætter m.v. 

Se Pernilles profil på LinkedIn