De kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet står bag en fælles erklæring om øget fokus på diversitet og inklusion.
Baggrunden for den fælles erklæring er, at kunstskolerne ønsker fokus på lige adgang til og lige muligheder for videregående kunstnerisk uddannelse samtidig med, at kunstskolerne betragter diversitet som et kreativt og kvalitativt potentiale.
Kunstskolerne spiller en aktiv rolle i at forme fremtidens kunst- og kulturliv. At øge diversiteten af mennesker og oplevelser i kunsten beriger og udvikler det samlede kunst- og kulturliv med en langt større mangfoldighed af kunstneriske udtryk og stemmer. Samtidig kan øget diversitet blandt studerende, undervisere, personale og i pensum være en ressource og et kreativt potentiale for kunstskolerne, som både kan styrke kvaliteten og relevansen af uddannelserne.
Læs charteret her