DE BÆREDYGTIGE ARBEJDSLIV

Hvis du er en del af de kunstneriske uddannelser som underviser, studerende, forsker eller ansat, er du formodentlig klar over, at der i løbet af 2021 har været nedsat et såkaldt strukturudvalg, der har skulle se nærmere på kunstskolerne. Mere præcist har de drøftet ledelse og strukturer på skolerne og komme med anbefalinger til, hvordan den fremtidige organisering og udvikling af de kunstneriske uddannelser i Kulturministeriet kan finde sted. Strukturudvalget afleverede deres anbefalinger til kulturministeren d.29 november, og d.22. december indgik et bredt flertal af Folketingets partier en aftale om at udvikle de kunstneriske uddannelser på måder, der stort set flugter med strukturudvalgets anbefalinger.

I aftalen indgår bl.a. et ønske om at styrke samarbejdet mellem kunstskolerne, et øget fokus på et bæredygtigt arbejdsliv for dimittenderne, og – i forlængelse af det – en evaluering af CAKIs opgaver som videncenter. CAKIs kerneopgave som videncenter for de videregående kunstneriske uddannelser er at bidrage til, at alle uddannelserne på bedst mulig vis klæder de studerende på til et bæredygtigt arbejdsliv. Et bæredygtigt arbejdsliv kan fortolkes på mangfoldige måder – og bliver det også. Den vinkel, vi anlægger med CAKI, er det holistiske perspektiv, hvor den kunstneriske praksis og den kunstneriske virksomhed til sammen skaber det kunstneriske virke. Det er et perspektiv, der fokuserer på sammenhængskraft og forbundethed, og som tilbyder udvidede muligheder for ejerskab og lederskab i det kunstneriske virke.

Som videncenter er det CAKIs opgave altid at tilbyde de kunstneriske uddannelser den nyeste viden og optimale ressourcer for så vidt angår entreprenørskab på kunstuddannelserne. Det kan være alt fra læringsprogrammer for studerende, kompetenceudvikling af underviser, udvikling af læringsmaterialer, formidling af viden og udvikling af ny viden. Centeret har for meget begrænsede ressourcer formået at levere det hele – ikke på én gang, men i en stabil fremadrettet bevægelse siden 2011, hvor centeret blev oprettet. Dette bliver CAKI også bemærket for ud over landets grænser. Overordnet set havde centeret de første fem år fokus på dels at udvikle vidensgrundlaget for, hvad entreprenørskab som vidensområde overhoved var for de kunstneriske uddannelser og dels at udvikle undervisnings- og vejledningstilbud til de studerende. I den periode var centeret også vært for en række internationale konferencer, hvor vi med kollegaer fra kunstneriske uddannelser i fortrinsvis de nordiske lande sammen var optagede af, hvad entreprenørskab kunne være som en del af en kunstnerisk uddannelse.

De seneste fem år har centerets arbejde haft et større fokus på entreprenørskab som vidensområde, der kan lade sig udfolde bredt i de kunstneriske uddannelser og ikke nødvendigvis bedst lader sig afgrænse til et isoleret fagområde. Dette fokus blev markant skærpet i den nuværende rammeaftaleperiode (2019-2022), hvor et af de fælles mål for de syv institutioner har været kompetenceudvikling af underviserne inden for entreprenørskab som vidensområde. Her har CAKI under tovholderskab af Det Jyske Musikkonservatorium haft projektledelsen af ENTRE, en indsats der er blevet udviklet med deltagelse af alle skolerne i en fælles styregruppe.

ENTRE har ikke alene repræsenteret et forbilledligt samarbejde på tværs af de syv kunstskoler – et samarbejde, der har skabt et kæmpe output, der kan bidrage på uddannelserne mange år frem i tiden og et samarbejde, som heldigvis fortsætter i det nye år. Indsatsen har også været med til at fremhæve det store materiale, der allerede er tilgængeligt gennem CAKI. CAKI er nemlig også et ressourcecenter, hvor ikke kun studerende og undervisere men også dimittender har viden tilgængelig, der kan hjælpe dem med at skabe et arbejdsliv, hvor den kunstneriske praksis og den kunstneriske virksomhed er forbundet i et integreret virke.

At vi nu har mulighed for at evaluere CAKIs opgaver som videncenter falder på det helt rigtige tidspunkt. At vi får mulighed for dels at undersøge kvalitet og relevans af de ressourcer og den viden, centeret i dag stiller rådighed på baggrund af den omfattende viden, der er opbygget gennem de sidste 10 år, og at vi samtidig kan slå det lange lys til og få øje på, hvordan vi bedst muligt understøtter de bæredygtige arbejdsliv fremadrettet, det er en gave.

Der er meget at glæde sig til i 2022.

Rigtig godt nytår!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overordnet set fremstår både strukturudvalgets anbefalinger og den politiske aftale anvendelig i en kompleks situation med syv meget forskellige institutioner. Og at den politiske aftale understøtter strukturudvalget anbefalinger om en retning, der udvikler og styrker samarbejder mellem kunstskolerne kridter banen op for udviklingen en række potentialer fremadrettet. 

Aftalen omfatter følgende indsatsområder:

– Indførelse af bestyrelser på de kunstneriske institutioner

– Styrkelse af uddannelsernes kunstneriske praksisbasering

– Forbedring af rammerne for de studerendes trivsel

– Forenkling og afbureaukratisering af uddannelserne

– Styrkelse af uddannelsernes fokus på et bæredygtigt arbejdsliv

 

Fra aftalen

(10) Aftalepartierne lægger derudover vægt på, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne styrkes, både ved oprettelse af et nyt bestyrelsesforum samt tilskyndelse, f.eks. via Kulturministeriets rammeaftaler, til fortsat og øget samarbejde mellem Kulturministeriets rektorer (KUR). Det tværgående samarbejde skal styrke uddannelsesinstitutionerne og udnytte tværkunstneriske synergier. Aftalepartierne finder det væsentligt, at strukturen for de kunstneriske uddannelser kan understøtte kulturlivets og samfundets behov, hvilket tæt tværgående samarbejde kan bidrage til.

 

(13) Aftalepartierne er desuden enige om, at kulturministeren skal sikre, at de styringsmæssige rammer for uddannelserne (bekendtgørelser, rammeaftaler mv.) understøtter de kunstneriske uddannelsers praksisbaserede videngrundlag og uddannelsesstruktur, herunder: – at det tydeligt fremgår af de kunstneriske uddannelsers bekendtgørelser at uddannelsernes videngrundlag er kunstnerisk og praksisbaseret, samt at kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) tydeliggøres som praksisbaseret udviklingsvirksomhed med værket i fokus, – at Kulturministeriets rektorer evaluerer konstruktionen for udvalget for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV-udvalget) samt det tværinstitutionelle videncenter for kunstnerisk viden, – at der etableres en fleksibel kunstnerisk uddannelsesstruktur, og – at beskrivelserne af gradstyperne for de kunstneriske uddannelser afspejler, at uddannelserne baserer sig på kunstnerisk praksis og udviklingsvirksomhed

 

Uddannelse til bæredygtigt arbejdsliv i kunst- og kulturlivet (18) Aftalepartierne er enige om, at kulturministeren i rammeaftaler mv. skal stille krav til uddannelsesinstitutionerne om: – at uddannelsesinstitutionerne samarbejder om at lave beskæftigelsesanalyser mhp. at få øget indsigt i de kunstneriske dimittenders arbejdsliv, – at forretningsforståelse og forberedelse til et kommende arbejdsliv som kunstner bliver en integreret del af undervisningen i kunstnerisk praksis, bl.a. i med inddragelse af aftagermiljøer og fonde mv., – at uddannelsesinstitutionerne evaluerer Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation (CAKI) med henblik på at vurdere, om centeret i sin nuværende form fortsat er relevant for de syv uddannelsesinstitutioner, – at musikkonservatoriernes arbejde med pædagogisk udviklingsvirksomhed (PUV) udbredes og bruges som inspiration til lignende pædagogiske satsninger på de øvrige kunstneriske uddannelser, samt – at uddannelsesinstitutionerne igangsætter et samarbejde mhp. at styrke institutionernes fælles strategiske kommunikation om uddannelsernes vigtige rolle i forhold til kunst-og kulturlivet og samfundet som helhed.