Udforsk dette års bootcamp hos ActinArt
Årets Art of Living on Art Bootcamp 5.0 finder sted i Tallinn fra d.27 april til d.2 maj. Årets tema for bootcampen er – Sustainable well-being: Rediscovering the place for artistic practices in times of biggest challenges.
Oleg Koefod vil til bootcampen facilitere to sessioner, der handler om hans syn på, at eksistensheden er kernen i både den udfordring og den rejse, som menneskeheden begiver sig ud på i samtiden. Det er en udforskning af den menneskelige, men også kunstneriske dimension af, hvad det vil sige at være bæredygtig, modstandsdygtig, livsvenlig og økofil — regenerativ. Sessionerne vil kombinere gåture, samtaler, tegning og fælles vidensdeling.
Derudover vil Andreas Vierziger agere mentor og sparingspartner undervejs i bootcampens “laboratorium”, hvor deltagerne vil gøre brug af design-thinking til at arbejde med seks forskellige gruppe-opgaver, der vil ende ud i et projekt, der skal præsenteres til ANMA konference, der ligger afslutningsvis af bootcampen.
Læs mere her.