Året 2022 byder på tre sammenhængende ENTRE seminarer
I 2022 er en samlende overskrift på ENTRE-programmet ’De Bæredygtige Arbejdsliv’. Undervejs udfolder vi spørgsmål om bl.a. fremtidens bæredygtige kunstnerskaber, omverdensperspektiver, udgivelsesformater for kunstnerisk praksis og underviserpositioner.
UNDERVISERPOSITIONER
12. MAJ kl. 10 -16, Den Danske Scenekunstskole, København
Facilitator: Christina Holm Dahl.
Oplægsholder: Hanne Leth Andersen
Hvordan arbejder vi med underviserpositioner undervejs i uddannelsen i relation til de bæredygtige kunstnerskaber? Skal man være ekspert, guide, vejleder, sparringspartner, og hvornår skifter rollerne? Er der situationer, hvor de studerende har større praksisviden end underviseren, og hvordan påvirker det underviserens rolle?
Hvordan vejleder man til at bevæge sig ind i et arbejdsfelt, hvor indgangen ser en del anderledes ud, end da man selv startede?
OMVERDENSPERSPEKTIVER
15. SEPTEMBER kl. 10 -16, Syddansk Musikkonservatorium, Odense
Facilitator: Christina Holm Dahl.
Oplægsholder: TBA.
Hvor placerer kunstnerskabet sig i det arbejdsfelt, vi ser i dag? Der er mange måder at være kunstner på, i med og modspil til samfundet og alt derimellem. Hvordan finansierer man et kunstnerskab i dag, og under hvilke betingelser? Kan man tale om reelt frie kunstnerskaber, og er det overhovedet ønskeligt? Hvad har partnerskaber, samarbejdsaftaler og omverdensrelationer at gøre med kunsterliv?
DET PERSONLIGE LEDERSKAB HOS DEN STUDERENDE
24. NOVEMBER kl. 10 -16, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus
Facilitator: Christina Holm Dahl.
Oplægsholder: Lene Tanggard
Om at være facilitator for de studerendes skabelse af sunde og bæredygtige arbejdsliv. Med udgangspunkt i viden og samtaler fra de første to seminarer ser vi på, hvilke former for initiativ, der er behov for hos den enkelte studerende. Hvad skal der være i værktøjskassen – udover et professionelt håndværk og en stærk kunstnerisk vilje og ambition? Og hvordan understøtter man som underviser sine studerende i den erkendelse og tilbyder de konkrete værktøjer undervejs i processen?
TILMELDING
ENTRE SEMINARER er for undervisere ved de videregående kunstneriske uddannelser.
Det er gratis at deltage, og du bedes tilmelde dig ved at sende en mail til caki@caki.dk
Deadline for tilmeldinger til seminarrækken 2022 er 1.maj.
COMING EVENTS 2022
ENTRE DEBAT LIVE 7 – AUDIENCE, TARGET GROUPS AND COMMUNITIES, 12th of December 2022, 3 – 4:30 pm, Aarhus
See previous events here
ENTRE
Læs mere om ENTRE-indsatsen og arbejdsgruppen for entreprenørskab på de kunstneriske uddannelser her
For mere information, kontakt pernille@caki.dk
KONTAKT
pernille@caki.dk // +45 27 37 75 67