Foto: Malene Bichel

Hvad forstår du ved kunstnerisk bæredygtighed?

Bæredygtighed. Lige så snart man siger bæredygtighed så tænker jeg, at det må handle om de meget store perspektiver. Fordi ellers så støder man hele tiden imod noget ikke-bæredygtighed. Nu skal det være bæredygtigt for den her person eller den organisation – hvad så med resten af verden, hvad så med nabokunstneren? Så når jeg så tænker bæredygtighed som kunst, så tænker jeg på noget med holdbare meningsfulde udtryk. Noget med ærlighed, tror jeg faktisk, hvis jeg skal helt ind. Der, hvor udtryk bliver så præcise, at der bliver sagt det, der er behov for at få sagt. På den måde som der er behov for at få det sagt på. Ikke mere eller mindre. Den energiøkonomiske præcision, er nok det som er bæredygtighed for mig.

I forhold til eksempler på bæredygtighed, som ikke fungerer, så er det, hvis jeg bruger flere kræfter end noget er værd. I mit tilfælde er det f.eks. hvis jeg putter mere kraft i stemmen end der er mening i det jeg siger. Jeg larmer mere for mine omgivelser end de behøver at høre, så på alle mulige måder er der overskredet en grænse. Så for mig starter det i stemmen. At stemmen siger præcist det, man har på hjerte og ikke det, som man godt kunne tænke sig at have på hjerte, eller som man har hørt det er smart at have på hjerte eller det, som man måske senere kunne have på hjerte. Så det blev hørt. For ellers kan vi gå rundt og larme alle sammen, uden at vi hører det vigtige. Og bæredygtighed er for mig faktisk, at vi kan rydde op i verden. Jeg ved godt, at det er utopisk. Verden bliver ikke i orden, og den skal heller ikke blive ordentlig, men vejen henimod at vi ikke forstyrrer hinanden med støj. Siger det til hinanden, som det giver mening at sige. Det vil faktisk for mig være kunstnerisk bæredygtighed. Som jo også er kommunikativt. Det er også bæredygtigt på alle mulige andre områder. Det kommunikativt bæredygtige man har på hjerte, er også kunstnerisk bæredygtighed.

Tak. Det var godt at have eksemplet med. I relation til det, hvad forstår du så ved kunstnerisk entreprenørskab?

Der forstår jeg noget med grounding. Noget med evnen til at få manifesteret det man har på hjerte. Få det gjort virkeligt. Hvis man går tilbage til stemmen, så er det med at få det sagt. Få noget til at komme fra potentiale til potens. Altså handlekraft. At det er klart. Og dermed kommer også kontakten til omverdenen. Når jeg siger grounding, så er det også et ord der er udtryk for omverdenskontakt. Et ord for at når man siger noget, så siger man det også til nogen, på grund af noget, og ind i en kontekst.

 Når du siger grounded, mener du så et sted, hvor man stiller sig i relation til noget?

Ja. Relationen har noget med det at gøre. Men for mig er det også noget med, at det bliver kropsliggjort. Det bliver gjort til noget virkeligt, det bliver gjort til en ting. En hændelse, et event, til noget, der kommer fra at være en idé til at være noget, som lever i verden, og som kan tilgås. Man kan også sige, at det bliver delt. I grounding mener jeg, at noget kropsliggøres. Man kan have alle mulige kunstneriske fornemmelser. Men at de bliver til et udtryk. Hvis jeg går tilbage til mine stemmeeksempler, så kan man godt mærke og føle en sang indeni i sig selv. Før den bliver til en lydelig sang, så skal der jo noget stemme på. Det er en udtrykskraft. I stemmen er det igen meget tydeligt, at det trykkes ud, som af en tube. Hvor følelser for sangen ikke er nok til, at der er noget. Det tænker jeg er grounding. Det kan også være alle skridt i konkretiseringen som jeg vil kalde for grounding. Konkretisering er jo realisering til kontekst og her under den kontekst, at jeg er mig og jeg er i den krop jeg er i, og jeg kan det jeg kan. Det er også på en eller anden måde kontekst.

Hvordan oplever du kunstnerisk bæredygtighed og kunstnerisk entreprenørskab komme til udtryk i din undervisning?

Det kommer til udtryk, når jeg underviser i stemmebrug og sang, eller i det at skabe gennem sang. Så vil jeg arbejde med de her principper. At man opdager, hvornår man overdøver sig selv, hvornår man har den der fornemmelse af, at man fik sagt det man havde på hjerte. Jeg fik sagt det, der var brug for at sige. Det handler også om samspillet mellem flere kunstnere. Så vil jeg tænke bæredygtighed på den måde, at det vi fik talt om, var det vi trængte til at få talt om. Det handler ikke specielt om, om det var smukt eller flot, men om vi fik brugt den dialog til det vi havde brug for at have en dialog om? At man i en kunstnerisk situation får udtrykt det, som de her kunstnere har at sige til hinanden. Og ikke bare skiftes til at vise, at ’jeg kan det her og jeg kan det her’, men faktisk vil hinanden noget og deler noget med hinanden der netop giver mening, at de mennesker deler med hinanden i den situation.  

Vil det være naturligt for dig at tale til dine elever eller studerende om kunstnerisk bæredygtighed eller kunstnerisk entreprenørskab, eller vil du bruge et andet sprog til at få talt med dem om det her?

Jeg bruger nok i virkeligheden ikke ret tit ordet entreprenørskab. Men jeg bruger tit ordet bæredygtighed. Og tit udtrykket ’væredygtighed’ fordi jeg arbejder så meget med krop, at jeg tænker, at den kropslige bæredygtighed starter med en ’væredygtighed’. At jeg kan være energiøkonomisk og forvalte den jeg er. Den udformning jeg har i den her verden. Det er ligesom mit bæredygtighedsbud. For hvad giver mening at lære andre i forhold til musik? Det skal på en eller anden måde være holdbart, så det ikke bare er ’nu skal du se, hvad jeg kan, så skal du også nok kunne det’. Spørgsmålet ’’Hvorfor?’’ er for mig utrolig vigtigt, hvis man prøver at lære andre noget. Så synes jeg, at man har en forpligtelse til at spørge sig selv hvorfor? Hvorfor skulle de lære det her? 

Jeg er blevet ret vild med udtrykkene vært og værtsskab. At tænke værtsskab. Nogle af mine tilgange på konservatoriet e,r at jeg har lavet nogle moduler som jeg har kaldt ’Kunstneren som vært for andres proces’, fordi at for mig er det egentlig sådan en vinkel som kan favne og samle mange former for kunstneriske måder at relatere til omverdenen på. Også pædagogiske måder. At man begynder at overveje at, når jeg kaster noget ud i verden og beder verden om at tage imod det, så skal de tage imod det på en eller anden måde. Så de får en eller anden proces med det. Hvad er det for en proces jeg forestiller mig verden skal i gang med her? Så det taler jeg meget om, og det kunne man jo sagtens have under en overskrift som hedder ’Kunstnerisk entreprenørskab’. Jeg bruger ikke så tit ordet, men det kunne jeg jo sagtens gøre.

Jeg kan også se, at når jeg f.eks. sidder til eksaminer og de studerende er oppe i entreprenørskab sammen med musikpædagogik, så hænger det for mig at se også meget sammen. Meget af det handler om forvaltning, og at noget bliver manifesteret. Det synes jeg entreprenørskab handler om. Noget af det vi ikke taler om i musikpædagogik, men som man taler om i entreprenørskab, er sådan noget omkring pengeøkonomi. Der har jeg sådan en vinkel, at de principper jeg tænker omkring det at dele, -dem tænker jeg i virkeligheden på samme måde, når jeg tænker økonomi.

Oplever du at man på RMC (Rytmisk Musikkonservatorium), taler om kunstnerisk bæredygtighed og kunstnerisk entreprenørskab?

Ja, det oplever jeg. Jeg oplever, at de studerende taler om entreprenørskab. Enten nævner de ordet eller også taler de rigtig meget om emner, som hører til under entreprenørskab. Både det de lærer i uddannelsen og det som er svært for dem. Jeg oplever, at hele entreprenørskabsdelen er en af de store udfordringer i at skulle være musiker og kunstner.

Oplever du, at samtalen om det entreprenørielle er en integreret del af uddannelsen eller er det noget som står ved siden af?

Jeg oplever i samtalen hos mange af de studerende, at det hænger sammen, da mange af deres kunstneriske formater hænger meget sammen med de forskellige portaler, som de skal ’sælges’ igennem. Mange laver videoer, og det vil sige, at man allerede har tænkt i, hvor sådan en video kan ligge henne på nettet. Jeg er selv udannet på det klassiske konservatorium for mange år siden, og der er det jo helt klart anderledes, hvordan der tales om entreprenørskab. Vi øvede sange i årevis uden at tænke over, hvor de skule ende henne. Det var ikke på samme måde tænkt sammen med entreprenørskab.

Hvordan synes du, at samtalen omkring det entreprenørielle er bedst at have med den studerende? Som noget inde i undervisningsrummet eller som noget viden siden af?

Jeg tror det bliver mest interessant, når det bliver tænkt sammen. Det som kommer i tips-og-trick-afdelingen kan komme som fodnoter. På en kunstskole synes jeg, at det er de dybere principper, hvordan det hænger sammen, som er interessant. Jeg synes, at undervisningen skal hjælpe de studerende med at undersøge nogle principelle tilgange til, hvilken slags kunstner de er, hvorfor – og hvordan kan det lade sig gøre. Entreprenørskab knytter sig traditionelt mest til, hvordan kan det kan lade-sig-gøre-delen. Jeg tænker, at det har godt af at blive tænkt sammen, da jeg tror man får nogle mere bæredygtige svar på, hvordan det så kan lade sig gøre.

Den del af entreprenørskab som du beskriver, kan du se den blive udfoldet bedre for undervisere på kunstskolerne. Altså stillet bedre til rådighed for kunstskolerne?

Dialoger på tværs synes jeg er svaret. At spejle sin praksis i andres tilgange. Det tænker jeg er der, hvor undringsområderne kommer til syne. At man bliver inspireret af hinanden som underviser såvel som studerende.

Hvad tænker du om, at man kan have den her samtale om kunstnerisk bæredygtighed og kunstnerisk bæredygtighed? Hvad synes du, at det betyder for en uddannelse?

Jeg synes vi er med til at holde hinanden vågne ved at have den slags emner åbne. Fordi de beder os om at tage stilling til, hvorfor vi gør som vi gør. Det er jo meget nemt at sige, at bæredygtighed er blevet et buzzword, så det griner vi bare af. Det er utroligt nemt at sige, at det er blevet et tomt ord nu, da jeg har hørt det mange gange, og ikke orker at tænke over det mere. Når man tænker, at en diskussion er tynd og tom, så synes jeg ikke, at næste skridt skal være at affeje den. Næste skridt skal være at fylde den ud. Hjælpe den hen på et dybere sted. Have nogle diskussioner om, hvordan man er medborger samtidig med at man er kunstner, og hvordan kan kunst være bæredygtig? Der lurer en diskussion om, hvorvidt det bare er for at være politisk korrekt. Men politisk korrekthed er jo også noget man skal tænke mere over og ikke affeje. Hvad er det for en politisk korrekthed man ikke vil ind i, og hvad er det for en politisk korrekthed man ønsker? For vi har vel alle en politik, som vi gerne vil følge. Også personligt.