Foto: Manuel Alberto Claro
Familien er hovedtemaet for årets Svend Filmdage
Til dette års seminar i forbindelse med Svend Filmdage debatteres der, hvorvidt fiktion afspejler virkeligheden i relation til, hvordan forskellige grupper af danskere er repræsenteret, når en dansk familie optræder i film og serier. Kan alle danskere genkende sig selv, når de sætter sig i et biografsæde eller foran TV-skærmen?
I samarbejde med Det Danske Filminstitut, Creative Europe Desk MEDIA, og Svend Filmdage inviterer Den Danske Filmskole til et brancheseminar i Svendborg, hvor sammensætningen af danske familier i fiktionen bliver belyst. Til seminaret vendes emner såsom, hvordan de kunstneriske kræfter forholder sig til repræsentation, og der lægges op til en diskussion om, hvorvidt der er behov for en større bevidsthed omkring inddragelsen af den mangfoldighed, som virkelighedens danske familie består af, både i forhold til køn, seksualitet, etnicitet, handicap, alder og andet.
Seminaret vil blive modereret af diversity Manager Fahad Saeed og deltagerne er blandt andre filmkonsulent Lotte Svendsen (DFI), filminstruktør Tone Ottilie, filminstruktør Patricia Bbaale Bandak, kommunikationsmedarbejder Sarah Glerup, rektor Tine Fischer (Den Danske Filmskole) m.fl.
Seminariet finder sted d. 31.08.2022, kl.13.00-15.00 i Svendborg
Læs mere og tilmeld dig her