ENTRE DEBAT

I en podcast med overskriften ENTRE DEBAT debatteres fire temaer: Kunstnerisk Medborgerskab, Kvalitet og Relevans i den kunstneriske virksomhed, Kunstnerisk virksomhed og Entreprenørskab som ressource i den kunstneriske praksis.

ENTRE er overskriften på den indsats, de kunstneriske uddannelser i fællesskab har sat i gang for at skabe en bredere anvendelse af entreprenørskab som ressource på kunstskolerne. Men hvordan stiller man egentlig et vidensområde som entreprenørskab til rådighed for undervisere på en kunstskole, og hvad vil det overhoved sige at have en kunstnerisk virksomhed i 2020? Er kunstnerisk medborgerskab det samme som kunstnerisk relevans, og hvad er relationen mellem kunstnerens praksis og kunstnerens virksomhed? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver debatteret undervejs.