Tolv kandidatstuderende fra Billedkunstskolerne og Rytmisk Musikkonservatorium mødtes i januar 2017 til et workshopforløb, der rammesatte en kunstnerisk udviklingsproces gennem en tværæstetisk produktion.
CAKI har taget initiativ til et nyt workshopforløb, der skal bringe de studerendes fagligheder i dialog gennem tværæstetisk samarbejder på tværs af kunstskolerne. Første forløb blev afviklet fra januar til marts 2017 i samarbejde med Billedkunstskolerne og Rytmisk Musikkonservatorium. Deltagerne på workshoppen blev sat sammen på tværs af fagfelter med det formål at øve sig i at skabe, udøve og formidle i et tværkunstnerisk møde, og derigennem træne evnen til at udvikle, planlægge, gennemføre og reflektere over eget kunstnerisk udviklingsarbejde.
’’(…) men dette som jeg til at begynde med tænkte som “billigt sluppet” endte hurtigt med at give mig den energi jeg savner, en energi der har været druknet i mine egne begrænsninger, tankeknuder der skulle løses, hvor alt skulle give mening inden jeg gik i gang, og derfor aldrig gik i gang.’’
Studerendes bemærkning fra evaluering af den tværæstetiske workshop
Jedrzej Lagodzinski (RMC), Hazel Dowling (BKS) og Martin Christoffer Lund (BKS)
Den forberedende undersøgelse
I uge tre og fire forberedte de studerende sig til de kommende ugers samarbejde. Deltagerne præsenterede til at begynde med dem selv, deres fag og udtryk, og den enkelte fortalte om, hvad han eller hun drømmer om at lære, og om længsler og forestillinger i forbindelse med den kunstneriske praksis.
For at åbne op for samtalen lavede vi små øvelser – hurtige og praktiske eksperimenter, der skulle lave et ’noget’, som vi kunne se og tale om. Her lærte deltagerne hinanden at kende ved at fornemme forskellene og mærke, at der er noget der tiltrækker, og noget andet der frastøder.
Herefter blev de studerende sat sammen to og to på tværs af uddannelserne, og hvert par blev bedt om at formulere, beskrive og aflevere en intention om de forestående to måneders praksis. Intentionen skulle undersøges gennem konkret handling, hvorigennem der skabes et materiale. Undervejs talte vi om, hvad ’man’ gør ”naturligt”, og hvad der er tænkt eller konstrueret.
Intentionen bruges her som et anker til læring, som:
’Jeg ved, hvad jeg ville, altså kan jeg bedre måle hvad der skete.’
’Jeg taler/sætter en intention (laver et koncept/en ramme). Jeg handler, jeg gør. Jeg undersøger. Jeg skaber min metode. Jeg handler med min metode. Jeg udvikler mig. Jeg lærer. Jeg begynder langsomt at have afprøvet metoder i en grad at teorier opstår og kan undersøges.’
Deformation (videoloop) – Jeppe Lange (BKS) og Mai Keldsen (BKS)
Eksperimentet
Med afsæt i intentionen udarbejder hvert par tre eksperimenter af hver 14. dages varighed. Hvert par tilrettelægger selv deres proces for de seks uger og mødes med den øvrige gruppe hver 14. dag. Eksperimentet anvendes som en undersøgelse, en arbejdsmetode, og ikke som et værk. Denne del af øvelsen handler om at sætte en ramme for og gennemføre eksperimentet: At lave et koncept, at holde et spørgsmål, at undersøge en påstand.
Efter hvert eksperiment mødtes hele gruppen. Alle underviser og bliver undervist, mens læreren holder rammen og inviterer til, at de studerende bruger de åbninger, som spørgsmålene fra den samlede gruppe skaber. De studerende definerer deres spørgsmål – ikke nødvendigvis for at svare på dem, men for at kende dem og øve sig i at holde dem. Spørgsmål som: Hvad undersøger vi med dette? Hvad opdagede vi?
I fremlæggelsen af eksperimenterne fortæller de studerende, hvad de ville, og hvad der skete. Hver visning eller fremlæggelse slutter af med, at de siger lidt om, hvad det vækker i dem at have vist deres og set de andres. De studerende lærer at arbejde med, hvordan styrken i eget kunstneriske sprog møder den anden/gruppen. Herigennem blev der opbygget en læring om det at sprogliggøre, at sætte intentioner for egne eksperimenter, bevægelser og udvikling, samt at handle, gøre og skabe konkrete værker. Ved at sprogliggøre intentionen og undersøge, hvad der sker, når det gøres (i praksis), lærte de studerende at holde et spørgsmål og lade det åbne for det skabende.
“Accumulating knowledge of each other’s techniques and principles through both consuming- being told and experience- through doing and making decisions together
By the end of the week we are better equipped to discuss and talk about the value, failures and problems of works made.’’
Studerendes bemærkning fra evaluering af den tværæstetiske workshop
Forløbet sluttede i uge 11 med præsentationer og refleksioner over proces og udbytte. Her undersøgte de studerende sammen, hvorvidt deres egne påstande og spørgsmål var hensigtsmæssige og om de styrkede skabelsen. Den 17. maj 2017 afholdes en visning i biografen på Charlottenborg, hvor nogle af projekterne fra workshoppen bliver vist, og de studerende deler erfaringer fra processen og samarbejdet.
Jeppe Lange (BKS) og Mai Keldsen (BKS)
Fremadrettet
Det er målet, at kurset med fokus på det tværæstetiske samarbejde bliver et årligt tilbagevendende forløb, der varetages af en underviser fra en ny skole hvert år.
Tværæstetisk Eksperiment 2017 er udarbejdet og tilrettelagt af CAKI, BKS, RMC og Karin Worsøe som en del af målsætningen om at bringe de kunstneriske fagligheder i bedre dialog mellem de studerende på tværs af kunstskolerne. Undervisningen blev varetaget af Karin Worsøe, tidligere underviser på Flerkamerainstruktørerne på Filmskolen, og tilrettelagt i januar 2017 for studerende fra Billedkunstskolerne samt 1.års kandidatstuderende fra RMC.
Hvis du har spørgsmål til forløbet, kan du kontakte Pernille Skov fra CAKI på pernille@caki.dk. Projektet ligger delvist i forlængelse af projektet ’Tværkunstneriske Læringsmiljøer’, som CAKI var projektleder på i perioden 2011-14.
Fotocredit: Splitscreen (dobbelt projektion) af Jeppe Lange og Mai Keldsen