Tværæstetisk samarbejde: Billedkunst og sang

Formål:

En billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi er gået sammen med tre klassiske sangere med et ønske om at afprøve en dynamisk og samarbejdsbaseret skabelseproces, der kan udfordre de studerendes respektive fagligheder. Projektets færdige format er video- og udstillingsprojekt med skulpturelle elementer, der vil bliver udstillet på den kunstnerdrevne udstillingsplatform ORAUM i hhv. Aarhus og København samt på ORAUMs online platform.

Projektet ligger indenfor et blandingsfelt mellem billedkunst, teater og musik. Værket vil undersøge den outsiderrolle kvindelige karakterer ofte spiller i det klassiske japanske Noh teater, hvor kvinderoller enten optræder som underdanige idealbilleder eller som idealets modpol; den kvindelige dæmon. Handlingen udspiller sig omkring karakterer, der er baseret på de polariserede kvindekarakterer fra Noh-teatret og sætter spørgsmålstegn ved, hvordan man kan udnytte outsiderpositionen til at blive en magtfuld position. Iført keramiske masker produceret til værket vil tre sangere udføre et sangstykke komponeret af Luna Lund Jensen.

Den studerende, Luna Lund Jensen, siger selv om projektet:

“Jeg er interesseret i at få et fagligt samarbejde med sangerne, hvor vi kan prøve forskellige ting af og i fællesskab finde frem til et udtryk og resultat, vi alle kan være tilfredse med. Hele den musikalske del kommer derfor til at være et samarbejde mellem mig og sangerne.

Sangerne bidrager til projektet med deres musikalske faglighed og sangtekniske færdigheder, mens jeg bidrager med det visuelle udtryk, tekstens indhold og ved at forsøge at presse sangerne ud over de grænser, de er vant til at arbejde indenfor i deres sang. Jeg ønsker en dynamisk og samarbejdsbaseret skabelsesproces, der både vil udfordre sangerne og mig.”

Foto: Luna Lund Jensen

TITLE OF PROJECT:

Tværæstetisk samarbejde: Billedkunst og sang

PROJECT PERIODE:

2018

AMOUNT:

CAKI har støttet projektet med 6.750 kr.

CONTACT PERSON:

Luna Lund Jensen
26 27 32 70
kontakt@oraum.dk

PROJECT TEAM