Julemandens Død

En gruppe studerende fra Rytmisk Musikkonservatorium satte sig for at skabe en julemusikvideo hvori både seeren og lytterens opfattelse af Julemanden som evigt uforanderlig karakter bliver sat på prøve.

Formål

Spillemændene fra Rytmisk Musikkonservatorium indledte et samarbejde med studerende fra Kunstakademiets Billedkunstskoler, Kunstakademiets Arkitektskole og AFUK i udarbejdelsen af et audiovisuelt værk: Julemandens Død. Formålet med projektet var at udforske det tværkunstneriske samarbejde, hvor musikkens poetiske og surrealistiske sprog blev forenet med det visuelle udtryk i det endelige værk.

Projektbeskrivelse

Lyden og teksten i Julemandens Død er skabt af Spillemændenes sangskriver, Thorbjørn Radisch Bredkjær, og det endelig værk er en dialog mellem lyd og billeder. Forsangeren Nikolai Elsberg indgik et tæt samarbejde med en scenograf, set designer og fotograf fra samarbejdsskolerne for at få sangens stemning frem i det endelig værk. Nikolaj siger om stemningen: ”Denne poetiske balancegang mellem det velkendte, traditionsbundne og tilsyneladende, der møder det uforudsigelige og surrealistiske, vil jeg prøve at afspejle i denne musikvideo.”

Det færdige resultat af de studerendes arbejde vil være en del af SPOT Festivalens Audiovisuelle Julegaver.

De studerende siger om projektet

”Spillemændene er en konservatoriebaseret gruppe, og vi er stolte af, at vores uddannelse og reelle kunstneriske arbejde kan gå op i en højere enhed. Derfor er det også oplagt for os at indgå i samarbejde med kreative skoler omkring det her krydsfeltsprojekt. Vi håber – og regner med – det bliver det første af mange frugtbare samarbejder.”

PROJEKTTITEL:

Julemandens Død

PROJEKTPERIODE:

2012

BELØB:

CAKI har støttet projektet med 15.000 kr.

KONTAKTPERSON:

Nicolai Elsberg
+ 45 27 47 27 88
nicolai.elsberg@gmail.com
www.spillemaendene.dk

PROJEKTTEAM:

Nicolai Elsberg, Rytmisk Musikkonservatorium
Jeppe Lange, Kunstakademiet
Jens Kirk Sand, Kunstakademiets Arkitektskole
Jazbo Gross, AFUK
Anders Mortensen, Rytmisk Musikkonservatorium