BETYDNING AF JORD

CAKI har støttet projektet BETYDNING AF JORD, hvor studerende fra Den Danske Scenekunstskole og Kunstakademiets Billedkunstskoler går sammen om at skabe og realisere et omfattende projekt med afsæt i fortællinger og dokumentarisme. Projektet indgår som en del af Marie Bjørns bachelorprojekt i Dramatisk Skrivekunst og vil i den forbindelse være en del af bachelorvisningen på Den Danske Scenekunstskole i januar 2019.

Som led i projektets tværæstetiske potentiale vil de studerende undersøge muligheden for at holde oplæg sammen på Den Danske Scenekunstskole, Kunstakademiet, Filmskolen og Super16 for at dele metoder og erfaring fra deres samarbejde. Her vil de vise dele af filmmaterialet og dele deres dokumentation fra projektet.

Projektet BETYDNING AF JORD er et omfattende projekt, der bl.a. involverer en måneds ophold i Palæstina, afholdelse af en række workshops samt optagelser og realisering af en filmisk fremstilling af dele af projektet. For CAKI vil det være aktuelt at bidrage til den del af projektet, der vedrører det filmiske – herunder scenografi, leje af lokaler til workshops og forplejning i forbindelse med afholdelse af workshops.

Om projektet skriver de studerende selv:

’’I projektet bruger vi vores individuelle sprogligheder som en mulighed for at lege med, hvordan dokumentarmediet kan optage genregreb fra teater, performance og billedkunst. Som filmisk metode ønsker vi at arbejde med teatralske og performative virkemidler, og undersøge det dramatiske og teatralske sprogs muligheder i mødet med dokumentarfilmmediet. (…) Vi ønsker at arbejde med et filmisk udtryk, der optager greb fra vores fag, og vil bevidst have iscenesættelse og tekst til at indgå i filmene, og dermed arbejde mellem dokumentarisme, fiktion og liveart. (…) Vi tror på, at vi gennem tværæstetisk samarbejde kan skabe narrativer, der belyser klimaforandringer gennem et filmisk, poetisk udtryk, der leger med genrene fra vores forskellige fag. (…) Hermed bevæger vi os væk fra det klassiske dokumentariske rum, men udnytter filmmediets mulighed for at optage tværæstetiske genregreb, og optager dramatikken og performancekunstens evner til at skabe rum i rum.

Uddannelsesmæssigt er det en drivkraft for både Marie og Kamil at undersøge, hvilken betydning klimaforandringer har et sted som Palæstina og Israel, der i forvejen er et politisk betændt område, hvis konflikter er meget fjerne fra samfundskonflikterne i Danmark. Vi er fascineret af at komme ud af egen komfortzone og væk fra de historier, vi skaber her, og se hvad der kunstnerisk opstår i projektet. (…) Dokumentation i form af logbog og metodenedskrivning vil indgå som fast rutine på rejsen, så vi senere kan bruge vores erfaringer til vidensdeling, der forhåbentligt kan opfordre andre studerende til at arbejde tværfagligt på skolerne.’’

 

Marie Bjørn, der læser Dramatisk skrivekunst, fortæller om motivationen og læringsprocessen for det tværkunstneriske projekt, der i 2018 modtog støtte fra CAKIs projektstøttepulje.

Hvad var din motivation for at lave et tværkunstnerisk projekt?

Min motivation og ønske med dette projekt var at kompetenceudvikle og få inspiration fra andre kunstarter end min egen. Dette er i den grad blevet indfriet. Som kunstner er jeg meget draget af at arbejde tværfagligt i fællesskaber, og da Kamil og jeg går på hver vores kunstneriske uddannelser, syntes jeg derfor, det kunne være spændende at forene vores fagligheder og kompetencer inden for henholdsvis dramatisk skrivekunst og billedkunst. Projektet endte dog med at være mere end blot et tværfagligt projekt – det blev i høj grad et tværkulturelt projekt, da det skulle kunne fungere i et udfordret område, som Palæstina og Israel fortsat er.

Hvilke faglige erfaringer eller indsigter har projektet givet dig?
Som en del af vores projekt var et af vores hovedformål i Palæstina og Israel at foretage interviews. Jeg havde tænkt meget over min rolle som skribent under interviews’ne. Det gik hurtigt op for mig, at det at skrive også er at lytte. For igennem det at lytte fik jeg samlet detaljer, idéer og empiri, som jeg deraf kunne skrive ud fra. Min skriveproces blev til en slags detektivarbejde, hvor jeg først bevægede mig ud for at lytte og så derefter vende tilbage og skrive om, hvor jeg har været.

Jeg har derudover også erfaret, hvor givende det har været for mig at bevæge mig ud af min komfortzone og næsten direkte søge diskomfort. Det handler ikke om, at det skal være decideret selvpinende, men mere om at acceptere, at der med følelsen af diskomfort kan følge en lang række indsigtsfulde oplevelser, erfaringer og idéer. Størstedelen af dette projekt har eksisteret i diskomfort, da stedet, vi var, var præget af dette.

Det er virkelig gået op for os, hvor vanvittigt det er at lave et projekt i Palæstina og Israel samtidig med, hvor vigtigt det er. Vi har været utrolig heldige på vores rejse, hvor vi har mødt gode, kloge og hjælpsomme palæstinensere, der meget generøst har delt fortællinger fra deres liv – trods angsten for at blive ”opdaget” af militæret konstant har været der. For man er ikke populær i deres øjne, når man arbejder med at indsamle palæstinensiske fortællinger om noget så poetisk og springfarligt som jord. Men vi fortsatte selvfølgeligt arbejdet, og vi blev utrolig dygtige til at manøvre os igennem checkpoints og aldrig lyve, men heller aldrig sige sandheden.

Har du gennem projektet opnået et særligt indblik i andre kunstneriske fagligheder?
Det har jeg helt bestemt. Jeg blev især forelsket i det at filme. Vi havde medbragt nogle gamle kameraer, der var rigtig gode til at zoome. Jeg blev meget fascineret af at zoome ind på bittesmå detaljer – f.eks. jord, et øje der ser ned, hænder der bevæger sig, fingerringe eller sprækker i en væg. Gennem en linse så jeg, hvor mange verdener der er i en verden – forstået på den måde, at der er så meget, jeg aldrig selv ville have fået øje på, hvis ikke det var for et gammelt, lille kamera med en aldeles god zoom-effekt. Alt det, jeg fik fanget, blev til historier, som jeg enten kan skrive om eller tage med videre. Disse fotografiske oplevelser er en klar følger af, at projektets to andre deltagere – Kamil og Madeleine – hvor især Kamils viden om, og måde at arbejde med billeder på, har inspireret mig.

Slutteligt har jeg også fået en større indsigt i kunsten i at interviewe. Inden disse interviews skulle vi finde frem til, hvordan man spørger universelt, og hvordan man spørger bredt eller personligt. Vi forsøgte at lave nogle spørgsmål, som både forholdte sig politisk og ikke-politisk til det liv, interview-personen lever. Et par eksempler på nogle af vores spørgsmål er: ”Beskriv det land, du voksede op i / beskrev dette land nu”, ”hvad er jord?”, ”hvad er en mur?” eller ”beskriv Palæstina og Israel”. Disse umiddelbart naive og store spørgsmål affødte nogle interessante og skæve svar, der var meget personlige – og i denne situation utvivlsomt også politiske.

Forskellen på at optage et interview med en diktafon, som jeg har gjort en del tidligere, og så til at interviewe på kamera var også meget interessant. Det blev min opgave at sørge for, at det menneske, jeg interviewede, var afslappet og var så lidt opmærksom på kameraet som muligt. Det har også været vigtigt for mig at træne det nærvær, det kræver i sådan en interview-situation, hvor der kan være mange uforudsete parametre, der spiller ind.

Har du gjort dig nogle tanker om det tværkunstneriske eller tværæstetiske felt ud over projektet?
Ja, det har jeg. Jeg vil fremover – så vidt det er muligt – arbejde i tværfaglige samarbejder. Jeg synes, det er en gave at arbejde tværfagligt – også selvom det kan være den største udfordring. Jeg synes, det er inspirerende og givende at arbejde sammen med kunstnere, der har en anden faglighed og deraf et andet tankesæt og andre idéer. Det kan virkelig afføde nogle interessante resultater. Mit syn og forståelse for mit eget fag vokser i denne type arbejdssituation, da vi alle på et tidspunkt bliver nødt til at gå på kompromis og søge et fælles sprog. Det er i mine øjne en stor del af det at skabe scenekunst.

Projekttitel:

BETYDNING AF JORD

Projektperiode:

September 2018 – Januar 2019

Beløb:

CAKI har støttet med 15.000 kr

Kontaktperson:

Marie Bjørn
+ 45 20 85 56 56
marie@otherstory.dk

Projektteam:

Marie Bjørn, Dramatisk skrivekunst – Den Danske Scenekunstskole
Kamil Dossar Franko, Billedkunststuderende – Kunstakademiet 
Madeleine Kate McGowan, Filmskaber og performancekunstner