THE ART OF START UP / KUNSTAKADEMIET SPRING 2026
Forløb for 5. og 6. års studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi
Det kunstneriske virke som praksis og virksomhed
The Art of Start Up er et forløb, der fokuserer på det personlige entreprenørskab og på etablering og drift af den kunstneriske virksomhed
Når du dimitterer fra en kunstnerisk uddannelse, er der stor sandsynlighed for, at du får et arbejdsliv som selvbeskæftigede: du kommer til at drive selvstændig virksomhed – enten alene eller sammen med andre. Hvordan den virksomhed skal opbygges, og hvordan dit personlige entreprenørskab skal udfolde sig, afhænger af dig.
Hvad er din motivation som kunstner, hvad interesserer du dig for, og hvilke ambitioner har du for din kunstneriske virksomhed? Det er nogle af de spørgsmål, vi arbejder med undervejs, og som bl.a. leder os frem til dit artist statement og din virksomhedsform.
Du vil også blive mødt med en række lovmæssige krav, når du arbejder professionelt som kunstner og etablerer din kunstneriske virksomhed. Der er regler om CVR-registrering, om skat, moms og bogføring – alt det kommer vi også igennem, så du får den viden, du har brug for, for at kunne træffe de valg, der er de rette for dig, og drive din virksomhed på et oplyst grundlag.
Ofte er det sådan, at en virksomhed, der ikke er forankret i det kunstneriske virke, har svære vilkår for at udfolde sig som et velfungerende og bæredygtigt virke for dig. Samtidig kan det for mange være en udfordring at tænke det kunstneriske virke sammenhængende – som noget der skal fungere som kunstnerisk praksis såvel som kunstnerisk virksomhed. Kurset ‘The Art of Start Up’ handler om at få det til at fungere for dig.
”We need a Professor in Artistic Entrepreneurship at the Academy!”
– remark by student after the 2024 entrepreneurship course at the Art Academy
SIGN UP
By sending an e-mail to Lena Rogers.
WHEN
Spring 2026
WHERE
Medieskolens Auditorium at Kunstakademiet
WHO
5. and 6. year students
LANGUAGE
The course will be in English or Danish, depending on participants