Albummets opløsning – og overlevelse

Underviser: Ralf Christensen

Albumformatet har ændret sig voldsomt siden sin undfangelse i 1909 med indspilningen af Tjajkovskijs ‘Nøddeknækkersuiten’, der udkom som fire 12 tommer lakplader, der skulle afspilles ved 78 omdrejninger. Med rock’n’roll-musikken blev albumformatet i 50’erne til en pose blandede bolsjer med tidens teen-idoler. I sen-60’erne formuleredes albummet som et formfuldendt kunstværk af Beach Boys og The Beatles, og da vi nåede ind i 70’erne var konceptalbummet den nye dille. Siden fulgte elektroniske hovedværker og snart også hiphop-mesterligheder i albumformat. Det var formatet, der formulerede nye verdener, skabte stjerner, startede diskussioner, formulerede andre kropsligheder – om det så var Grace Jones’ dub-disco og kønslige udfordringer, Kate Bushs polyfoniske sangstemme og Fairlight-folklore, Kraftwerks technoironi og robotsensualitet eller De La Souls hippie-dadaisme og humanisme-hop.

Så kom internettet. Man kunne udsende sit album ud af det blå, bare spørg Radiohead eller Beyoncé. Siden gjorde streamingtjenesterne det muligt for kunstnere at blive ved at modificere deres plader, et slags flydende album, et stykke fluxuskunst, som især Kanye West har dyrket.
Men streaming har også flyttet fokus fra album- til singleformatet. Resultatet har været at popstjerner har leveret hyperlange plader fyldt med lidt for enhver smag, lad os bare kalde formatet buffet-albummet.

Men det ændrer ikke ved, at albummet stadig er et ekstremt relevant musikformat. Mens single-lytningen resulterer i, at enkeltsange rekontekstualiseres på playlister, tilbyder albumformatet stadig en mulighed for at træde ind i en kunstners værk, sind, stræben – på kunstnerens egne præmisser. I stedet for playlisternes algoritmiske mylder er albummet altså stadig et personligt væsen.

Vi vil se på albumformatet gennem forskellige filtre – biologiske, filosofiske, genremæssige, biografiske og kulturelle. En krydsbeskydning af mulighederne for, hvad et album kan være.


FORUDSÆTNINGER

Interesse for musikhistorie, sociologi, æstetik, albumformatet som værkmedie.
Almen interesse, hvis ikke kærlighed til musik formuleret over længere forløb end singleformatet.


MÅL

Ved afslutningen af modulet skal den studerende:

  • Have fået udfordret og udvidet sin musiklytning
  • Have fået nye perspektiver på albummet som kunstværk, tidsdokument såvel som fortælleform
  • Have vundet forståelse for koblingerne mellem kultur, kunsthistorie, kunst, markedsmekanismer og albumformatet.

INDHOLD

Der arbejdes med følgende områder:
Musikhistorie, kunsthistorie, historie, sociologi, psykologi, musikvidenskab, æstetik.


UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER
  • Oplæg (fx tale, oplæsning, lytning, videoer)
  • Gruppearbejde
  • Diskussion (eller skænderi)
  • Praktiske lytteøvelser

HOLD

Holdstørrelse, normalt 8-9 studerende


BEDØMMELSE

Der skal redegøres for et selvvalgt emne inden for rammerne af modulet i form af et såkaldt refleksionsessay på 5 normalsider. Essayet afleveres i WISEflow inden frist, fastsat af Studieadministrationen.


REFERENCER

Albummer som The Beach Boys’ ‘Pet Sounds’, Fleetwood Macs ‘Rumours’, Pink Floyds ‘The Wall’, Kraftwerks ‘Computer Welt’, Kanye Wests ‘Life of Pablo’ og Beyoncés ‘Lemonade’ med flere. Avis- og magasinartikler fra diverse danske og udenlandske medier. Kapitler fra bøger af David Toop, Simon Reynolds m.fl. Videoer og filmklip.

TIDSPUNKT

Et semester BA. 10 x 2 lektioner. Forventeligt fredage (ikke skemalagt endnu)

STED

Rytmisk Musikkonservatorium

ONLINE

Ja

NIVEAU

BA-niveau

ECTS

2,5

SPROG

Dansk – dog engelsk, hvis dette er nødvendigt for nogle af deltagerne

REGISTRATION

If you wish to participate in one of the TVAERS courses, you need to register 1 or 2-course requests.

Before the course start, you will be notified if you can be offered a place on a module.

Registration opens on June 3rd.

The deadline for registration for the fall semester of 2022 is 17 June

You register by this link