Foto: Liv Vester Larsen af Mads Fisker, Magnus Bruno af Martin Dam Kristensen


Ved ENTRE DEBAT LIVE taler vi om omverdensrelationer til de kunstnerskaber, pædagogiske praksisser og de kunstneriske udviklingsvirksomheder, der finder sted på de kunstneriske uddannelser.

Årets anden ENTRE DEBAT LIVE finder sted 8. september 2022 i koncertsalen på Syddansk Musikkonservatorium i Odense kl.15 -17. Denne gang taler vi om udgivelsesformater og infrastrukturer: Hvad der skal til for at udforske et udvidet felt for praksis og virke, og hvis de kunstneriske uddannelser skal understøtte mulighederne for bredere engagerede kunstnerskaber, hvordan kunne det så ske?

Vi har inviteret tre gæster med til samtalen. De arbejder hver især på forskellige vis med kunstnerisk praksis i et udvidet felt. De holder sig ikke inden for låste genre eller formater, og de interesserer sig også for formål, der rækker ud over den kunstneriske praksis– såsom klimaudfordringerne, skaberkraft og mental trivsel i forhold til de arbejdsbetingelser, man har som kunstner.


Gæster

Liv Vester Larsen er uddannet violinist fra Syddansk Musikkonservatorium. Liv er freelance musiker og arbejder som violinist og sanger / kor. Liv arbejder ofte inden for teaterproduktioner og spiller sammen med en bred gruppe af musikere i forskellige musik-venues. Hendes afgangskoncertperformance ´Creative – Without the nature?´ fra 2021 blev udvalgt til Artistic Researchs mentorprogram 2021-2022 ved Center for Kunstnerisk Viden og Udvikling. Høre mere om Livs projekt i kunstskolernes podcast RØRELSER. Liv er ansat som undervisere på Syddansk Musikkonservatorium.

Læs mere om Liv her

 

Magnus Bruno tog afgang fra Den Danske Scenekunstskole i musical i sommeren 2022. Magnus satte i sit afgangsprojekt fokus på det potentiale, han oplever musical som kunstform har for at arbejde mentale udfordringer og eksistentielle spørgsmål. Magnus har været med i RØRELSER, kunstskolernes fælles podcast, hvor han beskriver sit arbejde med musical som udtryksform.

 

Lyt til afsnittet her

 

Radek Wośko er uddannet solist  jazz performance og komposition fra Syddansk Musikkonservatorium og har en Ph.d. i musik fra Academy of Music in Poznan (Polen). Radek er trommeslager, komponist, sangskriver og arrangør og leder af forskellige projekter fra trio og kvartet til større ensembler, primært i Radek Wośko Atlantic Quartet og Radek Wośko Upbeat Orchestra. Han er kulturmentor i Kulturregion Fyn og har været en del af ‘Kultur-på-recept’ projektet, initieret af Sundhedsstyrelsen. I 2016 modtog Radek Dansk Musikerforbunds Iværksætterpris på Syddansk Musikkonservatorium.

Læs mere her

 


Om ENTRE DEBATE LIVE
 
Årets anden ENTRE DEBAT LIVE finder sted 8. september 2022 på Syddansk Musikkonservatorium i Odense kl.15 -17. Samtalen bliver optaget og udgivet efterfølgende i podcast-format.
 
I vores række af samtaler om, hvordan kunstnerskaber i dag kan udfolde sig i bæredygtige arbejdsliv, er vi nået til at tale om udgivelsesformater og infrastrukturer. Vi skal tale om, hvad vil det sige at arbejde med kunstnerskaber i et udvidet felt – når praksis ikke fastholdes i genre eller formater. Og vi spørger hvad der sker, når man interesserer sig for formål, der rækker ud den kunstneriske praksis og lader dem informere sit virke.
 
Som ved de andre ENTRE DEBAT Live samtaler skal vi også tale om, hvad der skal til, for at der i det kunstnerskab, der udvikler sig under uddannelsen, også er vækstbetingelser for at udforske et udvidet felt for praksis og virke. Hvordan kan de kunstneriske uddannelser understøtte mulighederne for bredere engagerede kunstnerskaber?
 
ENTRE DEBATE LIVE er en del af ENTRE-programmet, der understøtter udviklingen af ​​entreprenørskab som vidensfelt på de videregående kunstneriske uddannelser.
TILMELDING

Tilmeld dig til deltagelse – send en mail til caki@caki.dk

VENUE

Syddansk Musikkonservatorium, Odense, Koncertsalen

Torsdag d.8. september kl.15 -17

KOMMENDE EVENTS 2022

Ingen planlagt events foreløbigt. 

Se tidligere begivenheder her

ENTRE

Læs mere om ENTRE programmet her.

KONTAKT

pernille@caki.dk // +45 27 37 75 67