Touching Mirrors

Ved at skabe et krydsfelt mellem billedkunst og scenekunst ønsker to studerende at udforske scenografisk installation og monolog.

Formål:

Touching Mirrors er et tværkunstnerisk samarbejde mellem studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi – Billedkunstskolerne, Albin Werle og skuespiller Asta August fra Århus Teaterskole. Formålet med samarbejdet er at skabe en fælles dialog mellem to kunstformer og inspirere til at mødes og tænke i andre baner.

Beskrivelse:

Touching Mirrors finder sted i krydsfeltet mellem det billedkunstneriske og det scenekunstneriske, da de to studerende arbejder på at udvikle et kunstnerisk koncept, der skal bygge bro mellem de to kunstformer. Projektet blander og udforsker således grænserne mellem teater og billedkunst i en særpræget, scenografisk installation og monolog.

Samarbejdet vil udmunde i en forestilling og en efterfølgende salon med mulighed for diskussion af værket og den kunstneriske proces, hvor der vil være fokus på tværkunstneriske samarbejder og den tværkunstneriske læring i projektet.

De studerende forklarer selv om projektet:

”På kunstakademiet, og i kunstverdenen generelt, laves der meget performance og der tales meget om det performative, men der laves aldrig teater og der tales aldrig om teater (…)

Touching Mirrors er et performativt projekt uden at være et performanceværk. Det er et teaterstykke indenfor en billedkunstnerisk kontekst med alle de ritualer og den forståelsesramme, der indgår i at være i en billedkunstnerisk kontekst. Målet med salonen er at skabe et fælles sprog mellem to kunstformer og få folk til at mødes og tænke i andre baner. (…)

Forhåbentligt kan vi anlægge en bro mellem skolerne på Holmen og i Nyhavn og starte en vedvarende dialog.”

Projekttitel:

Touching Mirrors

Projektperiode:

2014

Beløb:

CAKI har støttet projektet med 15.000 kr.

Kontaktperson:

Albin Werle
+ 46 707 498 586
albin.werle@gmail.com

Projektteam:

Albin Werle, Det Kgl. Danske Kunstakademi – Billedkunstskolerne
Asta August, Århus Teaterskole – Skuespiller

Dertil kommer forskellige rådgivere inden for kommunikation, formgivning og konstruktion.

Hvor:

Galleri Q, Peder Skrams Gade 2, 1050 København K.