Tekstil som narrativ

Igennem tekstile mønstre og illustrationer ville to studerende fra KADK og Statens Scenekunstskole skabe kostumer til en teaterforestilling, der kommunikerer karakterenes personlighed og historiens fortælling.

Formål:

Tekstil som narrativ er et fagligt samarbejde mellem designstuderende, Emilie Carlson fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og scenografistuderende Franciska Alberte Zahle ved Statens Scenekunstskole. Gennem et tværfagligt samarbejde har de skabt 15 kostumer til børneforestillingen ’Snehvide og de syv fumlinger’ på Grønnegårds Teatret samt en udstilling, hvor kostumer, procesbog og skitser fra forløbet præsenteres.

Projektbeskrivelse:

Tekstil som narrativ er et kunstnerisk samarbejde, hvor de to studerende udfordrer hinandens faglighed i praksis ved at frigøre sig fra vanlige metoder og stopklodser i designprocessen. Ved at bruge den visuelle kraft, der ligger i tekstile mønstre og illustrationer vil de kommunikere karakterenes personlighed og historiens fortælling. Karakterarbejdet bliver således en integreret del af tekstiludviklingen, så fortællingen bliver udtrykt i både form og flade.

De studerende forklarer selv om projektet:

”Med dette projekt, hvor tværfagligheden er omdrejningspunktet, skaber vi en unik visuel oplevelse for beskueren. En ny billedverden, som man kan gå på opdagelse i, og finde små hemmeligheder og historier. Vi åbner op for et spændingsfelt mellem vores arbejder, som vi begge er interesserede i: Hvordan man kan bruge en flade i rumlige konstellationer og bevægelser. At bryde med det flade print, og gøre det til en 3D-oplevelse, og hvor form og flade har en effekt på hinanden. Vi arbejder med det konkrete narrativ i form og flade. Det bliver en synergieffekt mellem vores arbejder, og som en stafet vil vores proces aldrig gå i stå – hvor den ene stopper, fortsætter den anden.”

Forestillingen fik flotte anmeldelser, hvor også de to studerendes kostumer blev nævnt. Se bl.a. Teateravisen.dk, Tore Leifer og Gregersdh. De to studerende mente også selv at de havde fået stor glæde af deres tværfaglige samarbejde, og nævner bl.a.: ”Ved at arbejde fælles har vi kunne udforske hinandens specialer og delt vores processer med hinanden, ligesom vi også rent fysisk er blevet en del af hinandens arbejdsrum på vores to skoler. Det betyder helt lavpraktisk, at vi nu begge føler os mere velkomne på den anden side af vejen. Rent praktisk ved vi, hvor man går ind (!), hvem man kan tale med på de forskellige værksteder, og har også lært elever fra ’den andens’ skole at kende.”

Læs den fulde refleksion her.