Arts united – Holmen Event 2010

Hvad vil der ske, hvis man sætter udøvere fra forskellige kunstneriske genrer sammen i en boksering?

Formål

At undersøge grænserne for musikdramatik og performance ved at blande elementer af opera, moderne dans, skuespil i improvisation og filmkunst.

Projektbeskrivelse

ARTS UNITED var en performance med moderne dansere, operasangere og skuespillere der agerede overfor hinanden i et rum, der legede med sportsverdenens æstetik på baggrund af improvisation med filmklip på et stort lærred og en scenografi i resten af rummet. Ved at sætte “finkulturelle” genrer som dans og opera ind i dén kontekst, gjorde man både opmærksom på scenekunstens krav til præstation og historiefortælling, samt udstillede de mere absurde og patosfyldte elementer af genren. 12 operaarier blev fortolket som dialoger i en boksering, hvor performerne var anonyme sportsudøvere og hvor samspillet og timingen blev central.

Refleksion over det tværfaglige samarbejde

Hele forløbet har været båret af et ønske om at forene forskellige kunstneriske udtryksformer uden at de enkelte kunstnere i så fald skulle gå på kompromis med fagligheden. Selve forløbet har haft en forberedende fase, hvor de involverede har forholdt sig udelukkende til musikken og teksterne og på egen hånd udarbejdet materiale i sin egen specifikke genre.

På selve dagen for performancen blev disse elementer (sang, dans, kostumer, film, rum, etc.) kombineret og det krævede en konstant kommunikation performerne imellem. Flere af de medvirkende udtrykte bagefter, at projektet havde udvidet deres kendskab til de andre kunstformer og bidraget til nye erfaringer med eksempelvis det skuespilmæssige i en sangers formidling af tekst og musik.

TITLE OF PROJECT:

Arts united – Holmen Event 2010

PROJECT PERIODE:

2010

AMOUNT:

CAKI har støttet projektet med 8000 kr.

CONTACT PERSON:

Projektleder, Simon Duus Svendsen
+ 45 28 92 24 81
Simonduus@hotmail.com

PROJECT TEAM:

Projektleder: Simon Duus Svendsen, Operaakademiet
Scenograf: Allan Frausing, Statens Teaterskole
Operasangere: Sofie Elkjær Jensen, Stephanie Lippert, Soumaya Hallak, Valdemar Villadsen, Tobias Nilsson, Operaakademiet
Dansere: Tilde Elme Nielsen, Hilde Ingeborg Sandvold, Gemma Borjas, Rickard Fredborg, m. fl., Skolen for Moderne Dans
Skuespillere: Casper Sloth, Statens Teaterskole
Mikkel Hansen, Skuespilleruddannelsen, Århus
Filmskabere: Laurits Flensted, m. fl., Filmskolen
Pianist: Thomas Darelius, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium/Operaakademi