Touching Mirrors

Formål:

Touching Mirrors er et tværkunstnerisk samarbejde mellem studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi – Billedkunstskolerne, Albin Werle, og skuespiller Asta August fra Århus Teaterskole. Formålet med samarbejdet er at skabe en fælles dialog mellem to kunstformer og inspirere til at mødes og tænke i andre baner.

 

Beskrivelse:

Touching Mirrors finder sted i krydsfeltet mellem det billedkunstneriske og det scenekunstneriske, da de to studerende arbejder på at udvikle et kunstnerisk koncept, der skal bygge bro mellem de to kunstformer. Projektet blander og udforsker således grænserne mellem teater og billedkunst i en særpræget, scenografisk installation og monolog.

 

Samarbejdet vil udmunde i en forestilling og en efterfølgende salon med mulighed for diskussion af værket og den kunstneriske proces, hvor der vil være fokus på tværkunstneriske samarbejder og den tværkunstneriske læring i projektet.

  

De studerende forklarer selv om projektet:

”På kunstakademiet, og i kunstverdenen generelt, laves der meget performance og der tales meget om det performative, men der laves aldrig teater og der tales aldrig om teater (…) Touching Mirrors er et performativt projekt uden at være et performanceværk. Det er et teaterstykke indenfor en billedkunstnerisk kontekst med alle de ritualer og den forståelsesramme, der indgår i at være i en billedkunstnerisk kontekst. 

Målet med salonen er at skabe et fælles sprog mellem to kunstformer og få folk til at mødes og tænke i andre baner. (...) Forhåbentligt kan vi anlægge en bro mellem skolerne på Holmen og i Nyhavn og starte en vedvarende dialog.”

 

Værket kunne opleves på Udstillingstedet Q fra den 23. – 28. april 2014. 

 

Se billeder fra værket her:

 

webny6.jpg 

webny1.jpg

 

webny3.jpg

 

webny2.jpg

 webny7.jpg

 

webny8.jpg

 web3.jpg   webny4.jpg

 

webny5.jpg

 

 


Projektteam:

Projektteamet består af Albin Werle, studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi - Billedkunstskolerne og skuespiller ved Århus Teaterskole, Asta August. Dertil kommer forskellige rådgivere inden for kommunikation, formgivning og konstruktion.

 

 

Kontakt:

Albin Werle

+ 46 707 498 586

albin.werle@gmail.com

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share