Udstilling: TEKSTIL SOM NARRATIV

04/12 2014

Fra den 8. december og frem til 4. januar kan du opleve udstillingen TEKSTIL SOM NARRATIV, der bygger på det CAKI-støttede kostumeprojekt, Tekstil som narrativ, mellem scenografistuderende, Franciska Alberte Zahle, og designstuderende, Emilie Carlson.

 

 

Udstillingen fremviser skitser og kostumedesign, der blev produceret til forestillingen ’Snehvide og de syv fumlinger’ på Grønnegårds Teatret i sommeren 2014. Projektet blev støttet af CAKI, da det var et tværfagligt, kunstnerisk samarbejde, hvor de to studerende udfordrede hinandens faglighed i praksis, da de frigjorde sig fra vanlige metoder og stopklodser i designprocessen.

 

Ved at bruge den visuelle kraft, der ligger i tekstile mønstre og illustrationer, kommunikerede de karakterenes personlighed og historiens fortælling. Karakterarbejdet blev således en integreret del af tekstiludviklingen, så fortællingen blev udtrykt i både form og flade.

  
 

Velkommen på den anden side af vejen

De to studerende mener selv, at de har haft stor glæde af deres tværfaglige samarbejde. De reflekterer således over samarbejdet:

 

”Ved at arbejde fælles har vi kunne udforske hinandens specialer og delt vores processer med hinanden, ligesom vi også rent fysisk er blevet en del af hinandens arbejdsrum på vores to skoler. Det betyder helt lavpraktisk, at vi nu begge føler os mere velkomne på den anden side af vejen. Rent praktisk ved vi, hvor man går ind (!), hvem man kan tale med på de forskellige værksteder, og har også lært elever fra ’den andens’ skole at kende.


 (...) Vi har måttet indgå i nye arbejdsprocesser/metoder, hvilket både har inspireret og udfordret ens måde at arbejde på, og nok også været en af projektets mere svære sider.


(..) Vi har lyttet til hinandens fagligheder og evner når beslutninger har skulle tages. På den måde har vi været på samme side, gennem hele perioden, trods travlhed.”

 

Læs den fulde refleksion her.

 

 

Hvor og hvornår?

Udstillingen finder sted på Holmens Bibliotek for Arkitektur, Design, Konservering & Scenekunst, Danneskiold-Samsøes Allé 50, 1434 København K

 

Udstillingen løber fra den 8/12/2014 – 04/01/2015.

Fernisering den 8/12 2014 kl. 17.00 - 19.00.

Se flyer.

 

 

(Illustration: Tekstil som narrativ)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share