Tværfaglig workshop for skabende kunstnere

04/11 2014

Forfatterskolen inviterer studerende på én af de skabende grene af de kunstneriske uddannelser til en tværfaglig workshop i Det Røde Rum den 10. november.

 

Hvordan taler vi om værker på de forskellige skoler? De forskellige kunstskoler har forskellige undervisningstraditioner. Her taler man om værker på måder, der ofte er traditionsbårne og går i arv fra underviser til underviser og fra elev til elev. Traditionerne hviler på uudtalte principper og forudsætninger, der internt på skolen virker som den naturlige måde at gøre det på. Men sat over for andre undervisningstraditioner fremgår forskelle og uligheder.

 

Den tværfaglige workshop vil se på de forskellige skolers tilgang til at tale om værker. Fire kunstnere fra hver sin kunstart præsenterer egne værker. Det kan være færdige eller ufærdige værker. Op til tredive studerende kan deltage i tidsbegrænsede samtaler om værkerne bagefter. Samtalerne er styret af forfatteren Peter-Clement Woetmann.

 

Læs mere om tankerne og konceptet bag workshoppen her

 

Hvor og hvornår?

Den 10. november fra 19.00 – 22.00 i Det Røde Rum i Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K. 

Tilmeld til dig pablollambias@forfatterskolen.dk. Skriv i mailen om du vil præsentere et værk, eller blot deltage i samtalen om værkerne.

 

OBS. Det er kun studerende på én af de skabende grene fra de kunstneriske uddannelser, der kan deltage, for eksempel studerende på sangskriver- og komponistlinjen på musikkonservatorierne eller  manuskriptforfatterlinjen på Filmskolen. 

 

(Foto: Vis Incita)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share