Tilmeld dig Forretning Bag Talentet

17/09 2012

CAKIs populære kursus Forretning Bag Talentet er åbent for tilmelding.

Forretning Bag Talentet giver studerende fra de kunstneriske uddannelser indsigt i opstart af virksomhed og i hverdagen som selvstændig kunstner. Kurset har til formål at understøtte studerendes muligheder  inden for iværksætteri og entreprenørskab. Kurset er tilknyttet en række undervisere, der er specialister i hver deres område. Undervisningen består af ledelse, forhandling, jura, økonomi, markedsføring mm. - alt sammen tilpasset kunstneriske entreprenører. En tidligere studerende på Forretning Bag Talentet siger om sin baggrund for at deltage i kurset:

 

"Formålet var at få en bedre forståelse for de forskellige ting, der spiller ind ved opstart af egen virksomhed og at blive klogere på, hvad jeg er god til, og hvad jeg skal hyre andre til."

 

Kurset består af seks undervisningsgange dette efterår, fra 19.10.12-02.12.12, fredage kl. 9-13.

 

Tilmeldingsfrist 10. oktober 2012 på caki@caki.dk.

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share