SPOT+: Debat, oplæg og pitchingkonkurrence

16/03 2015

Fra den 30. april til den 3. maj finder Spot Festival endnu engang sted i Aarhus – og igen i år introducerer festivalen et program, der henvender sig til både upcoming musik- og filmtalenter.

 

Spot Festival er kendt for at fremvise de nyeste talenter på den danske og nordiske musikscene. Men i 2013 udvidede festivalen programmet til også at inkludere Film & Interactive. På årets Spot+ Program kan du finde indslag, talks og seminarer, der både er henvendt upcoming musikere og spirende filmtalenter. 

 

 

For film & interactive

Pitch din spillefilmsidé

SPOT The Talent hedder pitch-konkurrencen, hvor den bedste idé honoreres med 100.000 kr. kontant samt udstyr og faciliteter til produktion og postproduktion af en fiktions- eller dokumentarfilm i spillefilmslængde. Ansøgningsfrist for indsendelse af ideer er den 13. april. Herefter udvælges 4 – 6 finalister, der skal pitche deres idé under Spot Festival.

 

Debat: Lowbudget spillefilm

Kom til debat om den lavbudget spillefilmsordning, der blev introduceret som en del af det nye filmforlig. Hør bl.a. Kim Pedersen (Danske Biografer), Mette Damgaard-Sørensen (New Danish Screen) og to unge filmskabere diskutere fordele og ulemper.

 


For musikere

Meet the Musicsupervisors 3.0

Ansøg om at komme til et speed-meeting om musik i film med en række internationale music supervisors. Eventet finder sted den 1. maj. 

 

Meet the talent 2.0 

Præsentér dig selv og dit band foran et panel af den danske musikbranche. Eventet finder sted den 1. maj.

 

Om Spot+

SPOT+ er SPOT Festivalens internationale mødested og branche-del, som skaber networking mellem de danske og international parter og giver vidensdeling gennem internationale seminarer for musik og filmbranchen.

 

 

(Illustration: Spot+)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share