RMC’s prorektor skal uddele Nordisk Råds Musikpris

02/03 2016

Kulturminister Bertel Haarder har udpeget sangerinde og prorektor på Rytmisk Musikkonservatorium, Hanne Boel, til medlem af den danske bedømmelseskomite for Nordisk Råds Musikpris.

 

Foruden Hanne Boel er udpeget dirigent og musiker Bo Holten samt saxofonist og komponist Lotte Anker som suppleant.

 

Nordisk Råds Musikpris uddeles hvert år i forbindelse med Nordisk Råds prisgalla. Prisen gives uden genrebegrænsninger til komponister (hvert andet år) samt enkelte musikudøvere eller grupper (hvert andet år).

 

De nye medlemmer tager over efter den danske komponist Peter Bruun og komponist, sangskriver og producer Kirstine Stubbe Teglbjærg.

 

Læs mere.

 

 

(Foto: RMC

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share