Pulje til udgivelse af nytænkte musikværker fortsætter.

27/01 2016

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik fortsætter med puljen til udgivelse af nytænkte musikværker.

 

Udvalget vil med denne pulje fremme kunstneriske udgivelsesprojekter, som i særlig grad udnytter nye og anderledes måder at udgive musik på. Projekterne kan være tværkunstneriske musikprojekter, installationer, apps, musikfilm mm.


Udvalget udbød puljen for første gang i 2015. 81 musikprojekter ansøgte i 2015 om støtte, og udvalget gav tilskud til i alt 27 ansøgninger for et samlet beløb på 2,6 mio. kr.

Puljen har ansøgningsfrist 1. marts og kan ansøges af enkeltpersoner, orkestre, ensembler, bands, projektgrupper, organisationer m.fl.

 

Se mere om puljen, kriterier og krav her

 

FOTO: Kai Biernert/Mutesouvenir

 

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share