OPEN CALL TIL INTERNATIONAL FESTIVAL

30/12 2016

Nu kan du tage springet ind på den internationale scene med festivalen NEU NOW.

 

 

NEU NOW er en international festival, der udstiller og fremhæver nye talenter fra de europæiske kunstinstitutioner. Festivalen afholdes i Amsterdam den 14. – 17. september 2017, og giver studerende og nye dimittender mulighed for at fremvise deres projekter for et bredt internationalt publikum.

 

 

NEU NOW arrangeres af ELIA – European League of Institutes of the Arts, og har til formål at skabe netværk blandt kunstnere, studerende, kuratorer, producerer, kulturelle og offentlige operatører på tværs og udover Europa.

 

 

Ansøgningen er åben indtil 6. februar 2017 og skal foregå via ansøgers nuværende/tidligere uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen skal være medlem af ELIA for at kunne nominere. De danske medlemsinstitutioner er Den Danske Scenekunstskole, Det Kongelige Danske Kunstakademi Billedkunstskolerne, Den Danske Filmskole, Arkitektskolen Aarhus og Det Jyske Kunstakademi.

 

 

Ansøgningen er åben for alle discipliner, og der nomineres indenfor følgende fem kategorier:

 

-       Design/Arkitektur

-       Film/Animation

-       Musik/Lyd

-       Teater/Dans

-       Visuel Kunst

 

 

Læs mere om NEU NOW og ansøgningsproceduren her.

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share