Nye kultursamarbejder mellem Danmark og Sydkorea

10/03 2014

Danmark og Sydkorea har netop indgået tre nye samarbejdsaftaler, der skal styrke kulturudvekslingen mellem de to lande.

 

I de seneste år har flere danske kulturinstitutioner arbejdet sammen med sydkoreanske partnere om kunst- og kulturprojekter, ligesom danske kunst- og kulturprodukter oplever en voksende interesse i Sydkorea. Denne gensidige interesse vil Kulturstyrelsen nu styrke via tre nye samarbejdsaftaler.

 

De nye samarbejdsaftaler er mellem:

 

Arts Council Korea og Kulturstyrelsen:  Aftalen er gyldig fra 2014-2018 og skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Sydkorea indenfor billedkunst, scenekunst, litteratur, musik, design og film m.m.

 

Korean Arts Management Service og Kulturstyrelsen: Aftalen er en 2-årig aftale om udveksling af kunstnere og professionelle aktører inden for scenekunst. Første år vil der være fokus på teater for børn og unge, mens andet år vil fokusere på moderne dans.

 

Korean Arts Management Service og Kulturstyrelsen: Udvekslingsaftale for kuratorer, kunstnere, designere og professionelle aktører inden for billedkunst og design. 

 

Læs mere i Kulturstyrelsens pressemeddelelse.

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share