Ny struktur for tilskud til amatørmusik i Danmark

10/05 2016

Statens Kunstfond samler tilskudsordningerne for amatørmusikken. I fremtiden bliver alle midler uddelt af Statens Kunstfond.

 

Beslutningen om den nye tilskudsstruktur indebærer, at alle midler, der går til amatørmusikområdet, fremover uddeles fra én pulje, som administreres direkte af Statens Kunstfond. Tidligere har en del af tilskudsordningerne til amatørmusik været udlagt til Dansk Amatørmusik, DAM.

 

Den fremtidige støtte til amatørmusikken vil være rettet mod aktiviteter samt den professionelle administration, der knytter sig til at gennemføre disse aktiviteter. Alle landsdækkende organisationer og foreninger samt arrangører af landsdækkende aktiviteter på amatørmusikområdet vil kunne søge puljen.

 

Puljen får ansøgningsfrist én gang årligt, første gang den 15. august 2016, hvor der kan søges om tilskud til aktiviteter i 2017.

 

(Foto: Kunst.dk)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share