Ny scenekunstpulje for festivaler

29/09 2015

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har oprettet en ny pulje til udvikling af festivalområdet og aktiviteter med internationalt indhold. Puljen har første ansøgningsfrist d. 2. november 2015.

 

Med den nye pulje vil Projektstøtteudvalget sikre udvikling på festivalområdet fx gennem nye samarbejder. Ansøgere bør derfor forholde sig til, hvor netop deres festival placerer sig i det samlede festivallandskab i Danmark, om der er oplagte samarbejder med andre festivaler, eller om man med fordel kan flytte projektet til et andet sted i landet.

 

Derudover vil Projektstøtteudvalget også modtage ansøgninger vedr. internationale aktiviteter, når teatrene indsender ansøgninger om projekt- og driftsstøtte. Der vil stadig kunne søges om midler til internationale aktiviteter i puljen til internationale aktiviteter som har frist to gange årligt.

 

Ansøg nu

Festivalpuljen kan ansøges én gang årligt. Første frist for festivalpuljen er den 2. november. Find ansøgningsvejledning her.

Puljen til internationale aktiviteter har ansøgningsfrist to gange om året: den 2. november og den 1. maj. Find ansøgningsvejledning her.

 

Yderligere information

Ane Alsløv, Specialkonsulent, Kulturstyrelsen, als@kulturstyrelsen.dk, tlf. 3374 4582

 

 

(Foto: Maja Nydal Eriksen/Metropolis Festival 2015, fra installationen Snorejunglen af Karoline H. Larsen)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share