Ny rapport: Den kreative industri i vækst

08/12 2014

Ny rapport viser, at den kreative industri er den tredjestørste i Europa målt på beskæftigelse.

 

En rapport fra Kodas europæiske organisation, Gesac, viser, at den kreative industri i Europa, er den eneste, der har skabt vækst gennem den økonomiske krise.

 

Mens den kreative industri er vokset med 0,7 procent i jobskabelse fra 2008 – 2012, er den generelle jobskabelse faldet 0,7 procent i samme periode. Dermed er den kreative industri den tredjestørste i Europa målt på beskæftigelse – kun overgået af bygge- og anlægsbranchen samt restaurationsbranchen. Syv millioner europæere har job i den kreative industri, hvilket er 2,5 gange flere end i bilindustrien.

 

Rapporten fremhæver også, at den kreative industri har haft stigende vækstkurver, mens resten af erhvervslivet har haft faldende, hvilket betyder at den kreative industri har været den mest kriseresistente.

 

Fakta om rapporten

Rapporten er udarbejdet af konsulentvirksomheden EY og blev offentliggjort i december 2014.

Læs mere og download rapporten her - eller læs en dansk opsummering på Kodas hjemmeside

 

(Illustration: Creating Europe)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share