Ny publikation om kunst i det offentlige rum

30/04 2015

Kulturstyrelsen har udgivet et nyt inspirationskatalog, der samler erfaringer med kunst i det offentlige rum.

 

Gennem årene har kunst i det offentlige rum skabt masser af debat. Det har ikke altid været let, når der er blevet skabt et kunstværk til en plads i et rum, som vi alle anser for vores. Kulturstyrelsen har nu samlet de mange erfaringer, som Statens Kunstfond har gjort sig gennem årene i inspirationskataloget ”Kunsten at skabe forankring”.

 

Kataloget skal give bygherrer, kunstnere og lokale aktører inspiration til at sikre en fælles forventningsafstemning og planlægge processer for brugerinvolvering og kommunikation, der passer til det specifikke sted, den kunstneriske metode og lokalmiljøet, når der fremover skal skabes kunst i det offentlige rum.

 

”Kunsten at skabe forankring” er skrevet af kunsthistoriker Ulrikke Neergaard og indeholder 20 store og små kunstprojekter, der giver et bud på, hvordan man kan arbejde med deltagelse og formidling i kunstprojekter, og hvad man kan få ud af det. Til slut har vi skrevet seks gode og konkrete råd til, hvordan man som projektmager kan arbejde med forankring.

 

Hent publikationen "Kunsten af skabe forankring" 

 

 

(Foto: Torben Petersen, Kulturstyrelsen)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share