Ny direktør for Statens Museum for Kunst

20/03 2014

Rektor for Det kgl. Danske Kunstakademi – Billedkunstskolerne, Mikkel Bogh, er netop udnævnt som ny direktør for Statens Museum for Kunst.

 

Mikkel Bogh har været rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler siden 2005, herunder i perioden efter sammenlægningen af Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg i efteråret 2012. Frem til 2005 var Mikkel Bogh ansat ved Aarhus Universitet og København Universitet, senest som institutleder ved Københavns Universitets Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og som forskningsleder for området litteraturvidenskab og moderne kultur.

 

Mikkel Bogh har også været tilknyttet Dagbladet Information og Weekendavisens kulturredaktion. Han har stor erfaring som underviser og forskningsleder, og han har en meget betydelig videnskabelig publikationsvirksomhed.

 

Mikkel Bogh tiltræder stillingen som direktør for Statens Museum for Kunst den 1. maj 2014.

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share