Ny designskole vil gøre designere til founders

17/06 2014

30 weeks er en ny 30-ugers eksperimenterende uddannelse, der vil gøre talentfulde designere til founders af deres egne start-up virksomheder.

 

Den nye designskole er skabt af en række designskoler i New York – Parsons, Pratt, School of Visual Arts og The Cooper Union – i samarbejde med Hyper Island og Google.

 

Det 30-ugers uddannelsesprogram er en blanding mellem en traditionel skole og en start-up inkubator. Curriculum er skabt af Hyper Island med input fra designskolerne i New York, og det vil give de studerende en indførelse i fag som ’crash courses in business', 'product design' og 'engineering'. Underviserne er anerkendte designere, ingeniører, direktører og venture-kapitalister.

 

Designskolen vil få fysiske lokaler hos kontorfællesskabet Dumbo i Brooklyn og 20 studerende får mulighed for at deltage. For at blive optaget skal man være over 18 år og have en idé til et designprodukt. Det koster 10.000 $ at deltage i programmet, men de studerende vil tilgengæld få fuld IPR-ret til de produkter, de skaber.

 

Læs mere i Fastcodesigns artikel: 30 Weeks: An Experimental New Design School, Backed by Google

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share