Legat til internationalt netværksprogram for scenekunst

01/12 2014

Managers, producenter, konsulenter og ledere indenfor det danske scenekunstmiljø kan søge om deltagelse i det internationale netværksprogram ISPA senest den 5. december 2014.

 

ISPA – International Society for Performing Arts - udbyder i samarbejde med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst to legater, der giver mulighed for at deltage i ISPA’s sommer- eller vinterkongres frem til 2017.

 

ISPA er en international netværksorganisation for ledere inden for scenekunst og musik, der ønsker at etablere stærke forbindelser i det internationale scenekunstmiljø og samtidig sikre viden om ’best practise’ for internationalt arbejde samt viden om, hvilke muligheder der er for internationale samarbejder, turnéer, arbejde, sparring og faglig udvikling.

 

Der arrangeres to årlige kongresser: en vinterkongres i New York og en sommerkongres i skiftende medlemslande. Forud for hver kongres afholdes et én-dags-seminar for legatmodtagere.

 

Ansøg nu

Managers, producenter, konsulenter og ledere inden for scenekunstmiljøet og med min. 5 års erfaring, kan søge om deltagelse i netværksprogrammet, Legatet dækker rejse og ophold samt udgifter forbundet med registrering på kongressen og medlemskab af ISPA.

Ansøgningsfristen er den 5. december kl. 23:59.

 

Læs hele puljebeskrivelsen og ansøg her.

 

(Foto: Flickr)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share