Konference: Kunst, sted og mennesker

16/09 2014

Statens Kunstfond inviterer alle med en professionel interesse i kunst, arkitektur og byplanlægning til at deltage i en konference om fremtidens kunst i det offentlige rum i Spinderihallerne i Vejle den 8. oktober.

 

Konferencen 'Kunst, sted og mennesker' fokuserer på de udfordringer, muligheder og faglige overvejelser, der knytter sig til kunstproduktion i det offentlige rum i dag og i fremtiden. Der bliver taget spørgsmål op som bl.a. hvad gør kunsten ved stederne – og hvad gør stederne ved den? Hvordan kan kunsten være en væsentlig medskaber af byliv og miljø? Hvordan arbejder kunstnere stedsspecifikt? Hvordan interagerer kunst og arkitektur? Hvordan danner kunstprojekter et særligt potentiale for dialog og refleksion i lokalsamfundet?

 

Se programmet her.

 

Vil du bidrage?

Statens Kunstfond inviterer alle interesserede til at dele viden, erfaringer eller visioner for feltet. Ønsker du at deltage på konferencen med et kort, fyndigt oplæg på maks. 5 minutter, skal du sende 1 A-sides skitse til dit oplæg til projektleder Louise Straarup, lst@kulturstyrelsen.dk.

 

Hvor & hvornår?

Konferencen finder sted 8. oktober 9.45-17 i Spinderihallerne i Vejle. Deltagergebyr inkl. forplejning i løbet af dagen er: 350 kr. Tilmeldingsfrist den 22. september 2014. Tilmeld dig her.

 

(Foto: Statens Kunstfond)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share