Kom til tværkunstnerisk workshop

21/11 2016

Det tværkunstneriske møde er en enestående måde at se sit kunstneriske virke i et nyt lys og åbne op for et bredere æstetisk perspektiv. Nu kan du komme til hele to inspirerende workshops, der har det tværkunstneriske møde i fokus.

 

Det begynder på torsdag den 24. november, hvor du er inviteret til TVÆRÆSTETISK SAMTALE III på Rytmisk Musikkonservatorium. Workshoppen er arrangeret af Hannah AnbertTania-Kristin BallentineSofie Jacobi og Pablo Llambías. Arrangementet er gratis og foregår i Akvariet.

 

 

”TVÆRÆSTETISK SAMTALE er et forsøg på at skabe en workshoptæt, ikke-hierarkisk, værkorienteret måde at tale om kunst på (…) På denne tredje udgave af formatet, ønsker vi at skabe rum for en ny måde at tale om kunst på tværs af kunstarterne på. Der præsenteres tre værker af aktuelle, centrale kunstnere/kunstnergrupper fra hver sin kunstart. Dernæst er der afsat tid til samtale om hvert værk.”

 

 

Læs mere her.

 

 

I næste uge bliver der sat fokus på musik- og lydprojekter, der blander forskellige kunstarter. Dansk Komponist Forening, DJBFA/Komponister og Sangskrivere og SNYK inviterer til to dagsseminarer i hhv. Aarhus og København under det overordnede tema tværkunstnerisk arbejde.

 

 

”Med udgangspunkt i en række inspirerende oplæg, workshops og plenumdiskussioner skal seminaret gøre os klogere på, hvordan der arbejdes tværkunstnerisk. Hvad bidrager det med af nye perspektiver på den ny musik og lydkunsten, hvad er vilkårene for dem, der arbejder i dette felt og hvad driver dem?”

 

 

Seminaret afholdes i Aarhus den 28. november og i København den 29. november 2016. 

 

Tilmelding er nødvendig og sker ved at sende en mail til ts@komponistforeningen.dk senest d. 21. november (husk at skrive, om du melder dig til seminaret i Aarhus eller København, og skriv også gerne, hvis du er vegetar). Det er gratis at deltage i seminaret, dog vil der være et ”no show fee” på 250 kr.

 

Læs mere her.

 

 

Billede: Tværæstetisk samtale III

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share