FotoForum: Rewriting Histories

02/12 2015

Den 9. december afholder Fotografisk Center årets sidste FotoForum i forbindelse med udstillingen "Rewriting Histories".

 

Hvornår er det relevant at genbesøge historiske begivenheder, og hvad betyder fortolkningen af fortiden for vores opfattelse af nutiden? Udstillingen Rewriting Histories undersøger hvordan historie kan genfortælles fra et nutidigt perspektiv og fokuserer således på et tema i billedkunsten, der med de seneste års politiske begivenheder har fået en ny drejning og fornyet relevans.


22 internationalt anerkendte, danske så vel som udenlandske, billedkunstnere sætter gennem fotografi, diasinstallationer,  film- og videoværker fokus på arkivering og historiefortælling. Denne gang er det filmen "History Doesn't Have to Repeat Itself", der er på programmet. Efter filmen er der Q&A’s med instruktøren Stéphane Gérard. 

Læs mere om filmen og instruktøren bag her.

 

Hvor og hvornår?

Den 9. december kl. 17.00 – 19.00, bygning 55, staldgade 16, 1711 København V. 

Pris: 40 kr inkl. et glas vin. Gratis entre for medlemmer af Fotografisk Center og kunst- og filmstuderende.

Tilmelding: info@photography.dk eller 3393 0996

 

(Foto: Fotografisk Center)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share