EntreNord 2015

16/02 2015

CAKI er en del af EntreNord-aktiviterne i 2015. Læs om de nye tiltag her. 

 

I de seneste år har CAKI i samarbejde med Karlbak og KreaNord arbejdet på EntreNord-intiativet, der har til formål at udbrede kendskab om entreprenørskab og iværksætteri på de kreative og kunstneriske uddannelser i Norden. I år arbejdes der ligeledes på flere nye EntreNordtiltag og -aktiviteter, som CAKI bliver en væsentlig del af. 

 

 

Ny EntreNord Publikation

CAKI arbejder i øjeblikket på en ny udgivelse, EntreNord Publikation 2014, der samler op på resultater og erfaringer fra EntreNord Konferencen, som blev afholdt i november. Ligesom EntreNord Publikation 2012, vil den nye publikation synliggøre fremtidige indsatsområder for entreprenørskab på de kunstneriske uddannelser i Norden via tekst, billeder og film. 

 

 

EntreNord Portal

I løbet af 2015 vil CAKI få ansvar for EntreNord Portalen. Den nuværende portal på KreaNords hjemmeside vil blive overflyttet til et nyt undersite på CAKIs hjemmeside, og CAKI vil fremover stå for driften af den nordiske videndelingside. I takt med omlægningen vil portalen få nyt design og bl.a. blive opdelt i kategorierne:

  • FOR STUDERENDE, der er målrettet information om entreprenørskab og iværksætteri til studerende
  • FOR UNDERVISERE, hvor der vil blive delt relevant information om entreprenørskab i konteksten af læring, didaktik og pædagogik 
  • KURSER & MATERIALER, hvor du kan finde konkrete læringsmaterialer inden for entreprenørskabsområdet, der både retter sig til studerende og efteruddannelse af undervisere

Formålet med platformen er, som den nuværende, at fastholde og udbygge netværk og samarbejde på tværs af de nordiske lande inden for entreprenørskabsområdet i den kreative branche.

 

 

(Entre)Nordiske aktiviteter

2015 byder også på flere EntreNord-aktiviteter på tværs af de nordiske landegrænser. Det drejer sig bl.a. om udvikling og gennemførsel af konsulenttjenester for de kunstneriske og kreative skoler i Norden og ligeledes for inkubatorer og kursussteder i det nordiske erhvervsliv. Ydermere vil der være fokus på opsøgende arbejde og indsamling af best practices i form af cases og materiale, der kan deles på EntreNord-portalen.

 

 

(Illustration: CAKI – Morten Ø. Andersen)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share