Donér dit værk til bæredygtighed

06/10 2014

Sustain Festival Copenhagen leder efter kunstnere, der har lyst til at bidrage med bæredygtige værker til en kunstudstilling og -auktion den 12. – 14. november.

 

Sustain Festival Copenhagen er Danmarks første bæredygtige festival og har siden 2012 fundet sted i København. Festivalens mission er via underholdning og oplysning at inspirere og motivere borgere til at deltage i en bæredygtig fremtid. Det gør de blandt andet via en række aktiviteter som koncerter, debatter, foredrag, workshops og oplevelser inden for byrum, film, mad, design, kunst og forskellige optrædener.

 

I øjeblikket efterspørger festivalen kunstnere, der har lyst til at dele deres værker på festivalen. Dit værk kan enten være fremstillet af genbrugelige eller bæredygtige materialer, eller det kan lede tankerne hen på bæredygtighed. Der er masser af indgangsvinkler til emnet, og det er dig, der bestemmer, hvordan dit kunstprojekt tager sig ud. 

 

Festivalen er non-profit og eksisterer via donation og samarbejde. Der kan derfor ikke ydes et honorar for værket, men det er muligt at udlåne værket, så det ikke indgår i den afsluttende kunstauktion. 

  

Er du interesseret i at biddrage med et værk kan du læse mere i dette brev.

 

Hvor & hvornår?

Værkerne vil blive udstillet fra den 12. - 14. november 2014 på MUZH Business & Ballroom, Rosenvængets Alle 3A, 2100 København Ø.

Selve festivalen finder sted fra den 12. – 18. november 2014 på Den Røde Plads, 2200 København N. 

 

(Foto: Sustain Festival Copenhagen)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share