Det sker i august: Festivaler & events

11/08 2014

Sensommeren er ovre os, men der er stadig masser af arrangementer, du både kan blive underholdt, udfordret og klogere af. CAKI har samlet syv af dem her – lige fra film og musik, over ny-cirkus, til litteratur og maker-kultur.

 

 

STRØM // 11. – 17. AUGUST

Den københavnske festival STRØM hylder forskellige genrer af den elektroniske musik. I løbet af syv dage afholdes mere end 60 events på 21 forskellige venues. Foruden koncerter byder programmet på workshops, artist talks og master classes. Se programmet her.

 

Læs også: Festivalchef Frederik Birket-Smiths anbefalinger til Politiken.dk 

 

 

NY CIRKUS FESTIVAL // 13. – 28. AUGUST

Ny Cirkus Festival byder selvsagt på moderne cirkus, akrobatik og gøgl. I otte forestillinger på forskellige venues kan du opleve den nyeste generation af europæiske artister. Festivalen er bl.a. støttet af Kunstrådet, Københavns Kommune og EU’s kulturprogrammer.  Se programmet her

 

 

THE CONFERENCE // 19. – 20. AUGUST

Den svenske begivenhed, The Conference, samler kreative skabere, kommunikatører og innovatører fra hele verden for at dele viden og inspirere hinanden inden for områderne Human Behavior, New Technologies og Execution of Ideas. Se programmet her.

 

 

LITTERATURFESTIVAL PÅ LOUISIANA // 21. – 24. AUGUST

Museet i Humlebæk danner i fire dage rammen for den internationale litteraturbegivenhed, Louisiana Literature. 44 danske og udenlandske forfattere præsenterer deres værker i oplæsning, samtale, diskussion, sang og performances. Se det fulde program her.

 

 

MADE FESTIVAL // 25. – 31. AUGUST

I den sidste uge af august afholder Roskilde Festival og Orange Innovation Danmarks første DIY-festival, Made. Festivalens fire første dage er afsat til at du selv kan bygge og realisere dine ideer med laser cuttere, 3D-printere og droner. De sidste tre dage er en fejring af maker-kulturen, og programmet byder på events, workshops, fester, koncerter og talks.

 

 

CINETOPIA FESTIVAL // 29. AUGUST – 6. SEPTEMBER

Cinetopia Festival vil bringe publikum, filmskabere og distributører tættere sammen ved at afholde åbne filmscreenings. Alle kan vælge en film, sælge billetter og afholde en offentlig fremvisning – enten i en biograf eller hjemme hos dig selv. Overskuddet vil herefter blive delt mellem filmskaberen og dig, der fremviser filmen. Læs mere om festivalen og konceptet her.

 

 

COPENHAGEN ART WEEK // 29. AUGUST – 7. SEPTEMBER

Copenhagen Art Week er en hyldest til den københavnske samtidskunstscene. Gallerier, kunsthaller, udstillingssteder og museer går i denne uge sammen om at vise, hvad der lige nu rører sig i kunsten. Programmet byder på samtale-saloner, guidede ture, artist talks og udstillinger. Se programmet her

 

 

(Foto: Copenhagen Art Week)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share