Design&Architecture a.m.: Vokseværk

04/11 2015

Den 17. november inviterer Dansk Arkitektur Center og Dansk Design Center endnu engang til et tværfagligt seminar. Denne gang om at udvide kreative virksomheder internationalt.

 

 

Danske arkitekt- og designvirksomheder er førende internationalt, men få vokser sig særligt store. Hvor meget og hvordan ønsker danske kreative virksomheder at vokse og udvide internationalt? Og hvordan kan design hjælpe dem til at nå deres mål?

 

Arrangementet vil udforske disse tematikker og introducerer eksperimentet Scaling by Design. Metoden udforsker barriererne for vækst og virksomhedernes udfordringer samt udfolder nye måder at anvende design som strategisk vækstværktøj.

 

Derudover vil Jacob Gram Alsing fra Mikkeller fortælle om, hvordan han har været med til at skalere Mikkeller, og hvilke afgørende designgreb og strategiske værktøjer der har været med til at skalere forretningen.



Hvor og hvornår?

Den 17. November kl. 8.30 – 10.00 på Dansk Design Center, Fæstningens Materialgård, Eventlokalet, Bygning C, Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K.

Det er gratis at deltage – tilmeld dig her.

 

 

Om Design & Architecture a.m/p.m

Design & Architecture a.m/p.m., der er et samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center og Dansk Design Center, er rettet mod professionelle, der arbejder med byggeri, byudvikling, arkitektur og design.

 

(Foto: Dansk Design Center)

CAKI, Kongens Nytorv 1, 2. sal, 1050 Kbh K. Tlf.: 41 88 25 88

Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bookmark and Share